Friday, March 30, 2007

1 Dag mere i Monkey Mia samt videre til Coral Bay & Exmouth.

Vi troede vi skulle afsted, men da det var så super dejligt i Monkey, aftalte vi at blive der en dag mere, bare for at slappe af. Vi stod op og lå ved stranden stort set hele dagen. Jeg fik snorklet lidt, men vandet var meget grumset så det var noget tis. Om aftenen efter vi havde spist, sad vi og drak lidt vin, da jeg pludselig spotter wildlife ( jeg er blevet en ren Stewe Erwin hernede til at spotte, hehe ) noget der bevæger sig tværs over gårdspladsen. Vi løber derhen og det er en "Asinda" et pindsvine-agtigt dyr med en lang næse/tryne til at spise termitter med. De er vildt kære og vi fulgte da også efter den et lille stykke tid, den var totalt ligeglade med os, og vi fik et par billeder. Det underlige ved dette dyr er at de ikke er pattedyr! Dvs. det lægger æg! kun den og og Platepus ( andet underligt Aussie dyr! ) lægger æg, husker ikke hvad dyr hedder når de lægger æg. Så det var sjovt at se endnu et Aussie dyr.

Næste morgen stod den på videre tur op mod Carnavon. I den by ville vi prøve at finde noget arbejde. Da vi ankom var den noget forblæst, vi så deres seværdigheder såsom "1 mile Jetty" altså en bådbro der er i mil lang, og den var sørme da også lang. Et lille museum samt andre mere eller mindre misligeholdte ting.

Arbejde var der ikke noget af, vi fik at vide på Informationscenteret at vi skulle køre ud til plantagerne og se efter om der var nogle skilte ud ved vejen hvor der var skrevet "workers needed" eller lign. Vi kørte derud og det eneste vi så var "No jobs" så det var vi egentlig glade for, selvom pengepunge sagde noget andet. Vi blev hurtigt enige om at køre til Coral Bay og forsætte ferien lidt ( muhahaha ). Så derud af det gik, afsti afsted :-) Læsevis af døde geder, køer samt kænguruer mødte os på vores vej, og det blæste mere og mere op til en storm. Vi fandt senere ud af at der er/var en cyclon igang oppe nordpå, ca. 200 km fra hvor vi er. så den laver bare storm her. uha.

Og ganske rigtigt, da vi ankommer til Coral Bay, er det bare et støvhelvede og teltet stod på højkant. Vi prøvede at snorkle men vi kunne intet se i vandet, så det var ikke noget for os. Vi ville også over for at se et "shark Nusery" et sted hvor alle hajerne yngler, og hygger uden mennesker der dykker og svømmer. Man skulle over nogle lidt store klipper og jeg flækkede selvfølgelig min lille-tå så den lignede en skrællet appelsin - Øv, kan stadig kun gå i badesandaler. Og vi så heller ingen hajer ( fra vandkanten ), så hjem til blæse-helvedet igen. Sidst på eftermiddagen snakkede jeg med et par Irlændere der anbefalede nogle ture man kunne tage på, der var kajaktur til 35$ pr. person, den var bedste "value for money" ,så den tilmeldte vi os, men jeg tænkte at den nok var aflyst, da alle turene selv de dyre dykkerture var aflyst den dag vi bestilte kajaktur.

Nu skal det lige siges at før vi kom herned, var vi i DK sådan set ikke engang klar på at bade i deres vande hernede pga. hajer og lign. Men vi har badet en hel del, og er jo også nu begyndt at snorkle på meget lavt vand!. Vi vidste jo godt at den kajaktur ville sejle os ud på 3-4 meters vand og derude var det så meningen vi skulle snorkle rundt i en times tid, hele ideen gjorde os meget nervøse.

Næste morgen, var turen aflyst og vi fik vores penge tilbage. Pakkede teltet ned, og forlod dette blæsehelvede i en fart, turen gik mod Exmouth,

Exmouth ligger kun 180 km, længere nordpå, og skulle være det samme som Coral Bay, men bare større. Det gode er at det ligger på en halvø med en golf ind mod land, så dejligt læ. Da vi ankom efter en dejlig afslappet 2 timers tur med 95 km/t hele vejen, gik vi ind på Info-centret og fik spurgt lidt om campingpladser osv. Vi valgte en der stadig lå inde i golfen, dvs. ikke på den blæsende side ud mod det Indiske Ocean og selvfølgelig det flotte coral-rev. Vi fandt et dejligt skygge-sted og fik campen stillet op. Ovre i tv-stuen fandt jeg en brochure om "scooter-safari" og det lød spændende, 4 timers scooter safari rundt i nationalparken "Cape range NP" vi kørte ned til stedet, men det var ca. 2 timer før afgang og det kunne ikke lige arrangeres så hurtigt, så hun var en god sælger og fik solgt en heldagstur til næste dag, med Scootersafari, skibsvrag, snorkling, magroove-walk, og solnedgang over det Indiske Ocean samt alt. inkl. mad drikke simpelthen alt, det kostede ca. 400 Dkr for en dag. Billigt syntes vi!

Vi kørte hjem og var meget spændte, aftensmaden stod på Frikadeller med kartoffelsalat, det var mega lækkert...

Næste morgen var vi meget spændte, da vi jo godt vidste at denne her safari også indebar at vi skulle ud på dybt vand , ud til alle hajerne, sting-rays og sø-slangerne -- uhuhuh. Vi fik morgenmad og kørte ned til det lille hyggelige firma. Det vidste sig vi var de eneste der skulle med, samt vores guide på hans scooter, Matt hed han, en vildt fin gut på en 40 års penge. Vi fik pakket færdig, og kørte ud på halvøen. Der ville være forskellige stop på vej derud, bla. en del Yankie ( USA ) baser, der er fra 60'erne. Kold-krigs-paranoide amerikanere, de elsker altaå bare at lave store baser i ørkner lige hvor det passer dem - Tosser! Nu passer Aussierne dem, det er noget med noget sub-marine kommunikation. Da vi med hjelmene stadig på, stod og snakkede lidt politik foran basen, fik Maria det pludseligt meget dårligt, og ville ligge ned og sove, vi måtte hælde vand på hende og stå så hun fik skygge, vi tror måske den var den store "æggenold" hjelm der havde givet hende det ildebefindende samt tanken om hajerne på dybt vand senere, uden pis. Hun fik lidt vand og vi kørte videre efter en 10 min. tid var hun tip-top.

Næste stop var et gammelt skibsvrag ude i vandet, ikke vildt spændende, men vi så massere af skildpadde-baby spor, der var klægget i løbet af natten og fundet deres vej ned til vandet, vi så også reder. Det var spændende. Og Maria og jeg snakkede om vi gerne vil derned en aften og se dem "hacthe" udklægge. det skulle være noget helt specielt.

Videre derfa til et en lille parkeringsplads hvor Matt severede melon og roulade ,samt saftevand fra termotasken, god lille snack.

Derefter videre mod "Lakeside Beach" hvor vi skulle ud og snorkle, pyyyh. Vandet var dejligt klart, vi fik gearet på og begyndte langsomt efter en masse instruktioner at svømme ud til coral-revet. Jeg fik det lidt panik-agtigt på vej derud, også fordi ( meget desværre ) vandet var fyldt med brændmænd, der stak som bare fanden, det gjorde ret ondt. Så lidt panik var der da fra min side, havde jo aldrig prøvet den slags før. Da vi så kommer ud på en 3-4 meters vand begynder jeg sjovt nok at slappe mere af og kigger igennem masken på alle de underlig ting nede i vandet, Nøøjjj hvor var det bare flot. Coraller, flotte fisk og hovsa, der var sgu da lige en haj, Maria sprang op på ryggen af Matt, det grinede vi meget af senere. Jeg var faktisk helt ærlig ikke bange for hajen, den var tydeligvis mere bange for os vi var for den. Meget flot rov-dyr der bare patrollere igennem vandet. Vi så så mange forskellige ting at det er svært at huske, men vi skulle til vores store skræk være ude i 1,5 time......1,5 time!?!?!?! da han sagde det troede vi, vi skulle dø, vi havde måske forestillet os 30 min, men nej 1,5 time. Matt sagde at det ville føles som 40 min, og ganske rigtig efter 5 kvarter i vandet, føltes det som en halv time. På vej ind fra hajer, rev og fisk fik vi også lejligheden til at snorkle med en hav-skilpadde, det var en ubeskrivelig oplevelse, når jeg tænker tilbage på det, virker det som en film. Matt tog også undervands-billeder og dem mailer han senere.

Efter det "KICK" for det var det virkelig. kørte vi videre mod Mangrove området, for at gå der, der skulle eftersigende være hajer og sting-rays samt andre monstre :-)

Alt i alt skulle vi køre 120 km, på de scootere, og jeg havde Maria bagpå, så vi kørte lidt langsommere end Matt, men ikke meget, ud til Magrove var der ikke så langt, og solen hang også længere nede på himlen en vi lige havde regnet med ( planen var at se solnedgang ved "lighthouse", det var en del af turen ) så en lille tur rundt i mangrove området blev det til og Maria spottede da også en vældig underlig Sting-ray, jeg kan simpelthen ikke huske hvad den hedder, men det så ud som noget jeg aldrig i mine 25 år, har set før.

Så kørte vi op til fyret og skulle se solen gå ned i det Indiske Ocean, det var ok flot, har set bedre, men flot udkigspunkt. Derefter igennem kænguru-land ca. 25 km tilbage til Exmouth by, hvor der blev serveret en omgang fish n' chips som afslutning på dagen.

Den bedste dag i Australien so far.......

Saturday, March 24, 2007


Monkey Mia ( udtales Meyer ) er bare som det mest fantastiske sted vi har været hidtil, rent turist-mæssigt. Det er et resort, som er en "omvej" fra vores rute mod Broome pt, på ca. 150km. Vi ankom, og var helt vilde, vandet er turkis-blå og strandende som i en sørøverfilm. Det kostede 6$ pr. næse at komme ind i denne "nationalpark" hvor de her delfiner har kommet siden 60'erne, og vi tænkte, oohhhh mand, det ser bare vildt dyrt ud på det her resort/campingplads, men til vores store overraskelse kostede det kun den underlige pris af: 20,30$ pr nat. Vi har andre steder betalt meget mere for noget der var 10 gange så dårligt, så vi var svært tilfredse.

Vi fik teltet op og fundet snorkel-udstyret frem, og stormede ned til stranden. Stranden var ikke overfyldt, men der var en del mennesker. Da der havde været storm, var vandet meget grumset, og man kunne ikke rigtig se noget, så vi blev inde i vandkanten. Lige pludselig ud af ingenting, kommer der 2 delfiner og svømmer nogle meter væk fra os, vi var helt paf, og folk stimlede sammen, og skræmte dem væk. Vi havde læst på vores indgangsbillet at der om morgenen kl. 8.00 ville være en fodring, så det ville vi se.

Ellers så stod den på hakke-bøffer, løg og kartofler på BBQ'en med tilhørende tomat-salat, det var en god middag. Senere gik vi en tur på stranden og så flere delfiner, som folk igen skræmte væk, da folk tror de kan vade ud i vandet og røre ved dem, alt imens de råber højt af fryd. De glemmer helt at disse dyr er helt vilde, og ikke en "flipper". Vi så også en stor pelikan ude på vandet, som Maria fik fotograferet - sødt!

Vi drak en øl i baren, alt imens vi kiggede ud over havet, det blæste noget, men var ellers dejlig varmt. jeg fik ringet til onkel Tim, og vi snakkede tro det eller ej kun i 15 min, han var i Norge og havde det godt.

Næste morgen var vi på pletten ligesom 100 andre mennesker kl. 7.30 og ventede på at delfinerne kom ind til stranden. Det var næsten for vildt med alle de mennesker, men det gik. Der kom en "water-ranger" ned og fortalte over højtalere om disse skabninger: Det startede med at fiskerne i 60'erne smed deres fiskeaffald ud fra både-broen, og de tiltrak forskellige dyr bl.a delfiner, og de blev ligesom hængede, lige pludselig tiltrak det også en del folk, men da der ingen infrastruktur var herude på det tidspunkt, var det kun en lige skare af folk der kom herud, men det ændrede sig med tiden, og lige pludselig var der så mange folk der fodrede de kære delfiner hver dag, at de ikke behøvede at jage mere - Problem! så derfor lavede de det sådan at man ikke må fodre dem, og de laver 3 små fodringer om dagen, til ære for folk, og for at holde øje med delfinerne. Nu var det sådan at i blandt de mange folk der var mødt op, skulle der vælges nogle få ud som fik lov til at fodre disse vilde delfiner,og en af dem blev mig! "the gentleman with the black hat- step forward"!?! lige pludselig havde jeg glemt jeg havde en sort hat på, men Maria vislede "det er dig, det er dig" og det var mig, hehe, jeg gav den fisken i munden, ikke noget stort nummer ud af det, men det var da meget cool.
( se billede )

Vi havde aftalt, at imens vi var her, ville vi på en tur af en art. Men vi fandt ud af at alle dem der lød seje "Shark safari"og navne som "stingray-guarantee" var helt overfyldte ( kostede også over 100$ ) så efter delfin-fodring, fik Maria fat i en ældre herre som var manager for SHOTOVER katamaran både, med ture ud og se sø-køer, delfiner, sea-snakes, turtles og måske sharks. Det kostede 59$ pr. mand, så lidt pebret, men ok. Vi skulle sejle kl. 10.30, så vi havde lige en times tid til morgenmad. Vi gik ned til båden kl. 10.15 og ventede på den kom ind med det første hold, de virkede ganske begejstrede, så det lovede godt!

Det var også godt, 2 timers sejllads med katemaran, godt med sol-creme på, og ligge og slappe lidt af i nettet lige over vandet. Vi så flyv-fisk, søkøer ( med babyer, de delfiner vi så, var også med baby'er ), delfiner, tunfisk, og Maria så et glimt af en skildpadde. Ingen sharks, igen sea-snakes, men det var ok, turen var fantastisk, gode guides, flot sejllads. Vi havde af den ældre manager fået at vide, hvor vi kunne se hajer, ganske gratis, så efter frokost kørte vi de ca. 50 km ud til "Eagle Bluff" som var et stort forladt agtigt lookout, og ganske rigtig Hajer, dog kun nogle halvlange "reef-sharks" samt Eagle-rays, og sting-rays, vi stod ret langt væk, så Maria havde medbragt kiggert , så det var helt perfekt.

Efter det kørte vi tilbage til resortet, og snorklede igen, vandet var 10 gange mere klart idag, så man kunne virkelig se langt. Maria fik lært at dykke ned, med snorklen, og puste ud når man kom op. Lige pludselig da vi står op med maskerne på kommer der bare en delfin med 110 i timen, svømmende hen imod os, og vi får et kæmpe chok, og folk griner af os på stranden, hehe. Jeg ser så de kommer tilbage imod os 2 stk, så på med maskerne, og ned under vandet igen, den svømmer helt tæt ind på os og stopper op og kigger på mig, *Svup* væk er den, det var lidt fedt. Vi snorkler lidt mere rundt, og beslutter os for at spise lidt billig mad ovre i baren i aften, da det er sidste dag her.

Imorgen kører vi langsomt videre op mod denne etapes hoved-destination Broome, men imorgen kun op til Carravon.
Perth var helt fantastisk, vi fandt efter en del køren rundt en campingplads, ca 10 km fra selve byen, og den var ok lækker. Vi fik et unpowered spot nede bagerst.

Efter af ha' stillet telt op, kørte vi ned og købte billigt snorkel-udstyr ( og ja far, det var en snorkel vi købte! ) de kostede ca. 60 Dkr pr. sæt, dejligt billigt. Længe leve Big W ( stor varehus, med alt undtagen mad ) Derefter gik turen ned til stranden, men det var ikke meget snorklen, det blev til, da der var super-store bølger. Man skulle kun gå 1 meter ud i vandet før det blev dybt, og vandet var totalt lækkert. Stranden var meget præget af surfere, men der var også et par badende gæster inkl. os!

Efter badning, tog vi tilbage på campingpladsen, tog et ordentligt bad og slappede lidt af, jeg fik bla. skrevet hvad der var sket i Margeret River, mens det var nogenlunde frisk i hukommelsen. Efter afslapning, kørte vi ind til byen, for at gå i biografen ( vi har en stor hang pt. til at se film, det er nok savnet af sofaen derhjemme tror jeg ) selve Perth midtby, var et dejlig afslappet sted, med butikker som en hver anden storby, men stadig med en dejlig stemning, man kan godt forstå de kalder det Australiens svar på Dallas ( US ), da der fx. på freeway'en står et skilt om at man ikke må ride eller have levende dyr på motorvejen, sygt! Nåh men vi fandt et sted hvor der gik en film ikke alt for sent ( Blood Diamond, med Leo Di Caprio , meget polistisk, stærk film, 4 ud af 6 stjerner ) og smuttede ned og fik en gang lækkert vegetar-mad på Maoz, det smagte virkelig godt.

På vej hen til biografen ( ca. 150 meter ) er der pludselig en kvinde der skriger -hallo- og begynder at stå og omfavne mig, jeg bliver ret forvirret, da jeg i første omgang troede det var en der ville sælge et eller andet, finder så nogle sekunder efter ud af det er Anja og Felix, som, vi sagde farvel til i Margeret River, Perth er trods alt 1,3 mill. mennesker, så det var lidt syret at møde dem der. De havde det godt og var ligesom os rundt at kigge lidt. Sagen var den at næste dag fyldte Felix 30 år, så vi blev straks inviteret til føs-geburtztags-fest på deres campingsplads, som godt nok lå lidt langt væk. Vi blev enige om at flytte derud dagen efter, og det gjorde vi da også :-)

Efter det gik vi op i biografen, for at finde ud af at det var en virkelig ol-skool biograf, sådan som de så ud i 70'erne, det var dog også ( efter hvad jeg så på skiltet da jeg tissede , den billigste bio i omegnen ) ret billigt 10$ for en forestilling ( Dkr 45 bobs ) inde i selve biografen forstærkede det vores syn på biografen, da der var stillet campingstole op, hvis der ikke var sæder nok, forestil dig at få den sidste plads som er en campingstol?!? Skal dog siges at jeg havde lange øjne efter campingstolen efter at ha' siddet i deres "rigtige" bio-stole, hehe.

Da vi skulle hente bilen i car-park, viser det sig at den har sin egen vilje og har tændt lyset inde i bilen, aaargghhh tænker jeg, den er drænet for strøm, men det blev kun til en del råberi fra min side, samt en volvo der spandt som en killing efter jeg drejede nøglen. Vi fandt hjem til campingpladsen i mørket, og gik i seng ret hurtigt efter.

Dagen efter gik med at flytte teltet over på den anden campingplads, købe gave til Felix, samt endnu en badetur i bøljen blå, det var igen fantastisk. Felix havde fået sin bror og bedste ven på besøg helt fra Tyskerland, ( de skal rejse med dem rundt i 1 måneds tid ) , så vi spiste dejlig mad, drak øl og vin til sent.

Næste dag, vidste vi godt vi ville afsted op nordpå, så det var pænt farvel ( for 2 gang på 4 dage ) til tyskerne, alt held og lykke, crankede volvo i 1. gear og forlod Perth.

Første nat, efter at have kørt ca. 300 km, stoppede vi i Jurien Bay, og det var et ok, men dog meget mennesketomt, men det må vi vidst til at vænne os til da der som sagt bor 1,3 i Perth, men kun 1,5 i hele WA, så det er altså et område på størrelse med vest-europa, hvor der bor 1,5, men 1,3 i "hovedstaden" syyygt :-) Vi sov på en parkeringsplads tæt ved vandet, og blev kun om natten generet af nogle der lavede noget underlig gymnastik inde i deres bil....hmnnnnnn.

Næste morgen gik turen videre op, vi overnattede i Geraldton, lidt større by, med en del indbyggere samt butikker, jeg fandt i en 2nd hand book shop, fede bøger til ingen penge jeg længe havde ledt efter, så det var lækkert. Vi gik så igen i biografen ( jeg inviterede denne gang, Maria ud ) og så en helt forfærdelig film i form af "Ghostrider" med Cage i hovedrollen, helt klart kun 3 ud af 6 stjerner :-).

Vi sov på en ok, rasteplads ude ved vandet, der var godt nok nogle lidt mistænkelige aboriginals, men vi fandt ud af de var ganske harmløse, det eneste vi vågnede af den nat, var et skjult sprinkler-anlæg, der pludselig kom op af jorden og vandede græsset ?!?, de havde så stilt en skraldespand i vejen, så det lød så højt som når man spuler på noget tyndt plastik, sikke'n larm.

Vi fik morgenmad og kørte mod Monkey Mia, som ligger 400 km, yderligere nordpå, der er et resort som vi er på nu, og det er bare 100% lækkert, vi svømmede idag med delfiner men mere om det senere.

Tuesday, March 20, 2007


Vi er nu ankommet til Perth City! Efter at ha' været i Margeret River i en uges tid, jeg vil vente med at fortælle om Perth, da vi først lige er ankommet, men det lover godt, vandet, byen det hele er meget bedre en østkysten.

Anyway Margeret River startede ud med at være mega kold, vi fandt en campingplads i byen men skiftede nogle dage efter da den var mega-fyldt og den vi havde udset os var tættere på alle de vinfarme vi skulle arbejde på. Bilen skulle også til service, da den har kørt 6000 km, så vi bestilte en tid ved den lokale mekaniker, han kunne dog først tage den sidst på ugen.

Selve arbejdet er meget mere organiseret end i McKlaren Vale, vi skulle selv udfylde tax-formen, og vi håber på at det er gjort rigtig, så vi kun skal af med 13% i tax! ( den var udfyldt ordentligt, fandt vi ud af sidst på ugen , juhuu ) Vi blev lovet lange dage, men det holdte jo som sædvanlig ikke, så det blev kun til 6-700$ på de 6 dage! øv.

På den nye campingplads, mødte vi Felix und Anja, det er fra Tyskland, og vældig søde, dem har vi siddet og hygget med et par aftener, de arbejder samme sted som os, og har arbejdet i Margeret i 14 dage. De skulle dog afsted til Perth sidst på ugen, så vi var alene et par dage! ( Margeret ligger ca. 300 km syd for Perth ) På den nye campingplads er der overhovedet ingen mobil signal, så vi er helt isoleret, lidt skod når man vil smide en sms til folk derhjemme, men det går. Vi havde i Melbourne købt et tlf-kort af en kinøjser, og det ville jeg lige prøve i tlf-boxen, men hold da op en gang skrammel, en kinøjser-dame der bare snakkede løs på ja, sjovt nok kinesisk, det virkede overhovedet ikke, tror jeg fik forbindelse til min onkel Tim, men så blev jeg igen smidt af tlf-nettet, prøvede mor og far, men samme historie - Øv!

På job, så vi imellem vin-stokkene den berygtede edderkop "redback" folk havde snakket om den muligvis var på spil i området, så jeg var glad/bange da jeg så den, men flot er den, der er ikke nogen der er døde af den siden, de opfandt anti-tingelingen, men man kan altså godt dø af den! 3 stk blev det til, og den ene prøvede jeg at klippe over med min vin-saks, men bæstet var for hurtig :-)

Tyskerne boede i en mere "bush-camp" agtig del af campingpladsen, og når vi var nede ved dem, var det en regulær Zoo, der var Possums og kænguruer helt tæt på, en aften, fodrede Maria dem med chips, og til hendes store fortrydelse troede kræet af hendes finger også lignede en fransk kartoffel, så den bed hende i fingeren, vi var så heldige af Felix fangede det med hans kamera! Da vi senere gik hjem til vores egen plads, var Maria ved at gå ind i en skulder-høj kænguru, hun sprang til siden og kom med en hyl, tror kænguruen var mere bange end hun var, hehe.

Dagen kom hvor Volvo'en skulle til service, og vi var meget bekymrede da det jo førhen har været en bekostelig affære, så vi krydsede fingre osv. Vi afleverede dyret kl. 13.45 og gik på nettet i mellemtiden, kl lidt i 3, gik vi tilbage til mekanikeren, og han sagde at den så sund og rask ud, næste service skulle vi måske lige have skiftet luft-filter, men det kunne stadig virke i 5-7000 km. Vi var lykkelige. Det hele blev fejret med en flaske Brown Brothers Portvin, og den smagte himmelsk :-)

Vi blev enige om af forlade Margeret, da pengene var alt for dårlige, og vi skal jo også videre. Vi forlod stedet lørdag og var meget fornøjede over den videre tur, næste stop blev Fremantle som er en forstad til Perth, der blev der læst på stranden, set solnedgang i havet, og sovet tæt ved vandet.

I morges kørte vi så herop til Perth, og nu er vi efter lidt søgen ankommet på en caravan park ca. 10 km, fra Perth, vi skal i bad, og derefter ind til byen, aftenen står på biograf-tur og måske en bid mad.

Sunday, March 11, 2007



Fra McKlaren Vale til Margeret River.



Mandag d. 5 Marts

Vi tog ikke på arbejde da det var mega koldt om morgenen, samt jeg havde mentalt fået styr på hvornår jeg/vi gerne ville videre. Tingene i McKlaren Vale har bare været så fede, vi har mødt en masse cool mennesker, selv dem vi arbejdede med, problemet var pengene, vi tjente simpelthen mindre end vi brugte, så pointen er at mandag morgen da jeg vågnede op, var jeg sikker, 1 dag mere, også afsted!

De andre tog godt nok på job, men kom hurtigt hjem igen, med ikke mange penge på lommen, så det var godt vi ikke tog afsted.

Vi ville sige farvel med maner, så jeg hentede en kasse ølsnere og snacks, det blev lidt sent, men fik da snakket de sidste samtaler med de tyske drenge David & Maximillian ( fedt navn ) samt vores rigtig gode venner Bridie & Ben ( som måske joiner os i Perth senere på ugen ).

Tirsdag d. 6 Marts.

Tirsdag morgen stod vi op kl. 9, med en anelse tømmermænd, men stadig meget håbefulde omkring turen til Perth. Vi fik pakket vores telt sammen, pakket bilen, og fandt ud af at ingen af de andre var taget på arbejde ( da vores motivations-faktor, spiller ind, de gider heller ikke mere ) så vi fik også sagt godt farvel før vi kørte.

Vi kørte hele vejen op over Adelaide til Port Augusta ( som er Syd-Australiens knudepunkt, da der er skilte til stort set det hele, Darwin, Alice, Perth osv ) vi kørte let og elegant igennem Pt. Augusta og lige pludselig var det bare lige ud, i 200 km, lidt sjovt, vi er nu pt. i Kimba, som er en rigtig outback-by, med hillbillies og 1200 indbyggere, priserne er helt skruet i vejret, 150 - 200 % har vi set oveni normaltprisen!

Maria sidder her og siger jeg skal huske at sige det med "øllen". Nu er det sådan at her i Oz, har de ikke helt gennemskuet ideen med discount-øl, så der er ikke noget med en kas' krudtugler i Aldi til en 50'er, nej det er 120 kr. for 24 dårlige øl, så hvad gør man så? man brygger da bare sin egen! Der findes et hav af bryg-kit hernede, og jeg gav mig i kast med et af dem ( Coopers Draught ) Koge vand, i med melassen, og i med sukker og gær, ned i min nyindkøbte 10L dunk! problemet var bare at den idag var ved at revne ( plastikken er mega hård, men alligevel ) så der sprøjtede øl ud i bilen, og Maria var ikke helt tilfreds! hehe, nåh men nu har jeg lavet en lille "ventil" så nu lugter der af humle i bilen.....

Imorgen går turen videre mod Perth, der er ca. 4-5 dages kørsel ialt ( med en 4-500 om dagen ) så vi er spændte på hvad turen bringer.

Onsdag d. 7 Marts

Vi vågnede kl. 7.45 efter en uanmindelig kold nat, det var simpelthen bare så mega koldt, så det var ud af fjerene og få noget morgenkaffe. Efter lidt morgenmad gik turen så videre mod grænsen til WA ( western Oz ). Idag har vi så tilbagelagt 838 km, og tanket 3 gange, bilen har et såkaldt "sweetspot" på 110 km/t, igår da jeg kørte 115-120 kørte den kun 7,5 på literen, og det er for lidt når man kører så langt! Idag med de 110 i timen konstant, var det på 10,3 på literen, som er noget bedre, da benzinen lige pludselig her i outbacken er steget med en del procent.

Efter jeg havde kørt nogle hundrede kilometer ud af lige vej, kun generet af enkelte RoadTrains! ( 40-50 meter lange lastbiler med flere hængere end jeg nogensinde har set ) var det Maria's tur til at køre, jeg fik en lille lur og hun fik tilbagelagt omkring 250 km! i fin stil! jeg kørte de sidste seje kilometer til grænsen SA / WA hvor vi er nu på en "campingplads" til 12$ i døgnet, bare for at sove og tage bad ( som så også koster $2) Vi kan se hen til grænsen, den er 100 meter væk, og der er karantæne med frugt og grønt osv., de er bange for nogle fluer osv, så det er ikke lovligt at tage noget frisk frugt med fra andre stater. Da vi ankom til grænsen her til aften, fik vi vores første rigtige RoadHouse dinner, som var burger and chips! Jeg er personligt lidt træt efter i dag, det er det længste jeg har kørt i mit liv på en dag, så det summer lidt i benene ( føler lidt jeg kører endnu ).

I morgen går turen videre ind i WA, og det er vi super spændte på. Turen som den står lige nu, er til Margaret River som ligger nogle hundrede kilometer syd for Perth, der skulle være noget grape-picking med timeløn, så det prøver vi før turen går op af vest-kysten!

Vi har her til aften ringet til Ben & Bridie ( der har overhovedet intet signal været med vores mobiler de sidste 1000 km. ) før at høre om de kommer til Perth, men Ben har været til mekanikeren med bilen, og regningen lyder på $700, så vi mødes nok i Alice istedet om 5-6 ugers tid.

Og jo, nu da Maria husker mig på det, har vi i dag for første gang set Aboriginals ligge og sove branderten ud i vejkanten i byen Ceduna, der var massere af dem i den by, det var lidt sjov/noia at se.

Torsdag d. 8 Marts.

I morges vågnede vi efter en knap så kold nat. Fik et velfortjent bad til $2, samt en dejlig morgenmad med kaffe og ristet brød. Vi forlod "campingpladsen" omkring 9.30 og kørte de 100 meter hen til grænsen for at blive "scannet" for grønt og andet godt. Damen kiggede ind i bilen og fik med det samme øje på vores flamingo-kasse som vi har alle vores dåse-produkter i ( det er en gammel kasse vi har fået af Jytte, som har været brugt til grønt og frugt ) den gik ikke, den "farlige" kasse kunne være fyldt med farlige bakterier, så vi fik 2 stk stort set ubrugelige pap-kasser til vores grej - øv. Vi forlod grænsen og var meget glade for endelig at være i WA.

Klimaet og naturen ændrede sig også igen ( som det faktisk sjovt nok gør, de fleste steder man krydser grænser ) Vi så SÅ mange døde kænguruer i vejkanten, ja op imod 100-150 de næste mange kilometer, de var formodentlig dræbt af roadtrains tidligt om morgenen eller om natten. Jeg var da også selv halv-tæt på at jorde en over, der pludselig sprang ud foran Volvoen. Vi så i dag skilte med "kameler, Wombater, og kænguruer de næste 150 km" og det er da lidt sjovt at tænke på at se en kamel ( kameler er ikke native dyr her i Oz, de er indført for mange år siden, men nu lever de vildt ) Vi så absolut ingen dyr udover en kænguru, samt en lille øgle, der hedder Bluetongue. I dag rundede vi også de 10.000 km kørt hernede i Oz!! vildt nok!

Lige pludselig blev det bare enormt varmt, og det var både dejligt og lidt træls, for det er den tørre Outback varme, med massere af fluer samt myg ( de elsker mig ). Turen i dag var på 730 km, så det var også en halv-lang tur, Maria kørte igen et par hundrede, og vi klemte Volvoen op på næsten 11km på en liter benzin, ikke dårligt. Lige pt. er vi på en campingplads i outback / minebyen Norseman, og har fået en gang ris med chili-von-carne. Solen er ved at gå ned, men det er stadig varmt, og klokken er 19.00 ( uret er blevet stillet yderligere tilbage idag 1,5 time, så vi føler den er halv 9 ). om lidt skal vi sove, og køre endnu en lang tur imorgen.

Fredag. 9 Marts.

Vi vågnede op ved en halv 8 tiden, og følte os ikke helt udhvilede, da natten havde været MEGA varm, jeg sejlede bogstaveligt talt rundt i mit eget sved - yummi!

Vi fik en omgang morgenmad i camp-kitchen, og det var bare super at sidde i et køkken og spise! det er vi ikke så vant til. Klokken blev 9, da vi drog videre mod vest, og vi fik tanket bilen op. Første stop var byen Esperance, egentlig den første "rigtige" by vi har set i WA ( 1,5 mill. mennesker på et stykke land der ville være det 9. største i verden, hvis det var et land for sig! ) Byen var en hyggelig turist/havneby og vi fik lidt frokost på Subway. Vi fik også købt en ny kasse da den gamle blev konfiskeret ved grænsen til WA. Efter vi havde fået vores købelyst stillet i byen, drog vi de ca. 450 km videre mod byen Albany, som var vores mål for dagen, landskabet ændrede sig igen, massere af bakker, og benzinøkonomien var igen på spil igen :-) Det var en lidt længere tur end vi havde regnet med, og vi var faktisk først fremme ved halv 8 tiden om aftenen - ubehageligt tæt på kænguru-tid! Maria kørte også lidt idag, da mine ankler ikke har det så godt efter alle disse kilometer.

Vi ville ikke ind på en campingplads, da vi ankom så sent ( vi føler det er lidt spild af penge , når man betaler 100 Dkr for et bad og en grøn plet, vi sover jo alligevel i bilen ) Så vi fandt et sted på havnen, da så ok! ud, meget koldt og blæsende, Maria var ikke helt tilfreds, men da jeg lokkede med en gang italiensk mad oppe i Albany, hjalp det lidt på humøret. Vi gik op til det sted jeg havde udset mig, men der var kun et bord ved døren, og det er bare som nævnt pisse koldt, for at sige det ligeud, så vi smuttede igen. Valget faldt ( desværre ) på en kinesisk restaurant, den så godt nok lidt sørgelig ud ( det var den også, tro mig ) men vi fik nogle forårsruller, som intet smagte af, Maria fik til forret grøntsagssuppe ( maggie-terning i varmt vand, med grønt ) hovedretterne var beef, med Mongolian sovs, og Maria fik Beef med nødder, DET SMAGTE AF L**T, det var simpelthen bare så ulækkert, jeg spiste næsten igenting, ad bad føj for den lede, jeg var bare så sur - 225 Dkr lige ud af vinduet.

Så nu har vi i mørket og blæsten fået lavet volvoen om til sovebil, og ligger herinde i ly og hygger, Maria læser en bog, og jeg skriver denne lange blog ( den er lang ikk? og den er ikke førdig endnu )

Hov glemte at sige at Maria fik ringet til et nummer, så der er næsten sikkert arbejde til os i Margaret River, som vi ankommer til imorgen.

Lørdag d. 10 Marts.

Imorges vågnede vi efter en dejlig nat uden forstyrrelser, det var knap så koldt som aftenen før, men stadig lidt havne-agtigt. Vi ville kompensere for den dårlige aftensmad dagen før ved at finde noget morgenmad oppe i Albany ( man kunne heller ikke rigtig lave morgenmad, det var simpelthen for be-blæst ) Vi fandt en lille cafe, hvor jeg til mine store overraskelse fik en virkelig god gang "Aussie Breakfast" med døller, champignon, stegte tomater, bacon, samt ristet brød. Maria fik en gang müsli med yoghurt, og det smagte himmelsk.

Bagefter fandt vi den fedeste lille bog-handel ( vi er begge begyndt at læse en del engelske bøger, da der selvfølgelig ikke er nogle danske ) som havde brugte bøger ud over det hele, så jeg fik købt et par fede bøger til halv pris! juhuu, har været uden læsestof de sidste par dage, og det er ulideligt! Jeg fik også i en tømmerhandels-lignede ting købt nogle tomme flasker, så jeg er klar til øl-bryggen, når den skal tappes på flaske og videre "fermentere", når man hælder på flaske skal der tilsættes 1 tsk sukker eller sukkerholdigt stof, så jeg jeg laver lidt forskellige, fx, med mørk chokolade eller sirup, sukkeret får tilsyneladende øllet til at producere bobler, så det er spændende.

Efter alt denne spisen og handlen, gik turen videre til Denmark, og ja du læste rigtig der er en by hernede der hedder Denmark, og den måtte vi selvfølgelig besøges. Byen var ikke noget særligt, men pludselig så jeg bare et skilt til "Ocean Beach" og vi har hørt så meget om de her strande i WA, så der svingede jeg ned. Efter at havde kørt en 5-6 kilometer, kom vi til en lille grusvej med et par 4WD parkeret, og vi steg ud og gik ud mod vandet på klipperne, der var et par folk med store kameraer der stod og kiggede ud i vandet, og et eller andet måtte de da havde spottet, pludselig så jeg en 8-10 delfiner lege ude i vandet ca. en 30-40 meter væk. Vi observede dem i en 10-15 min, og det var da lidt cool! :-) heh heh.

Derefter gik turen videre mod Margeret River som jo var hoveddestinationen på hele denne utrolige lange rejse! ( og lang det var den, det var simpelthen for meget af det gode til sidst ) Vi kørte de sidste seje 380 km til Margeret River, og nu har vi fundet en fed caravan park, slået teltet op, og er bare glade for at vi ikke skal køre igen lige med det samme.

Til slut vil jeg lige sende hilsner til alle dem der er derhjemme, og håber i snart for noget ordentlig vejr, jeg kan forstå på min søster Mette at vejret er blevet lidt lunere, ( her i Margeret er det hundekoldt )

Mit Aussie Tlf. nummer er +61 0424643929 hvis nogle af dem der læser skulle have lyst til at spendere en million milliard på at ringe eller bare droppe en sms.

Hele turen ender i 3345 km på 5 dage, så det er jeg da lidt stolt af, ikke noget man gør hver dag!

Hej så længe.

Ved godt denne blog-post er lidt lang men håber i klarer det, ellers må i bide den over ligesom en snaps, hvis man er en tøs :-)

Sunday, March 04, 2007

I Mt. Gambier fik vi fikset bilen ved en automatgears-specialist, det kostede godt nok $170, og det er lidt skod, men den skal jo virke. Han ordnede det sådan at vi igen kan køre 100-110 km/t uden at den ligger på 3500 o/min, og nu er nede på 2200 o/min, det er cool. Vi fik tiden imens vi ventede på bilen blev lavet osv. til at gå med at se nogle Caves (huler) inde under selve byen ( Mt. Gambier er den anden største by i South Australia, og der bor kun 50.000 !!!) , Adelaide er selvfølgelig den største ) hulerne var en ok oplevelse. Om aftenen fodrede vi Possum's ( ved ikke hvad de hedder på dansk, men det er en slags stor-rotte-abe-underlig ting ) vildt søde og man kunne "patte" dem, de fik bananer!

Turen til Kangaroo Island som stort set var planlagt, blev også hurtigt aflyst da Maria fik mig lidt overtalt til at søge noget arbejde ( vi var dog begge ret enige , sån da ) for billetten over til øen er ca. 600-700 Dkr retur, og vi har brugt penge på bilen osv, så nok bedre med lidt arbejde.

Vi kørte op mod Adelaide og Maria ringede til "Harvest Line" og fik at vide at skulle man arbejde før man nåede til Adelaide, var stedet McKlaren Vale, og det er så her vi snart har været en 8-9 dages tid.

McKlaren Vale:

Vi startede med at arbejde på en meget varm dag, og bossen gav $2 pr. spand ( 10 kg ) ,så det er med at have god fart på, problemet er at vi ikke må arbejde ret længe, pga. at sukkerindholdet ikke er klar endnu i det tons-vis af druer vi er omgivet af. Man kan ikke køre en tur her i området uden at være omgivet at vin-marker konstant ( jeg har set 1 pære-træ ) det er bare vin, vin, og atter vin, nåh men den dag lavede vi ikke ret mange penge, og tilsyneladende er det sorte penge, da de $2 pr. spand er "off-tax", andre dage efterfølgende har det været $2.80 pr. spand og nogle gange $3,5 pr. spand, så en af dagene da vi fik lov til at arbejde en hel dag, lavede vi en $200 ialt off-tax, så det er ganske godt. Det fungere sådan at når man har en fuld spand, kommer der en "bucket-boy" som henter den, og giver en, en plastik-mønt, og sidst på dagen tæller man alle dem man har, foran bossen, og så skriver han det i sin bog, fredag er pay-day!

På campingpladsen har vi mødt massere af cool folk, vi hænger mest ud med 2 Aussier, Ben and Bridie, de er rigtig søde, også arbejder de samme sted som os.
Vi har meget de samme interesser, samt musiksmag ( eller jeg prøver at give den lidt gas med ipod'en med lidt dansk musik, så kan de lære det, de syntes nu dansk musik er feee, Veto osv )

Så eftermiddagen, aften går med lidt rødvin, hygge, en god BBQ i ny og næ, samt tidlig i seng, da vi står op kl. 5.40. nogle dage kører vi helt op til 20 km for at komme ud til farmen, det er nemlig forskellige steder næsten hver dag.

Vi har været i Adelaide et par gange nu, og det er en dejlig by, omgivet af parker, og en dejlig atmosfære, så den by kan vi lide. For ikke så længe siden havde vi 7-års dag, og så var vi på thai-restaurant og det var hygge. Jeg skulle også købe nye arbejdssko, da jeg har efterladt de andre på en parkeringsplads på Great Ocean Road - Flot! men det er en anden historie - - hehe.

Vi har jo som vidst nok tidl. nævnt blevet enige om at køre hele vejen rundt, og det betyder jo at Perth er næste destiantion! vi er blevet helt vildt hooket på at kommer over til WA ( western Australia ) og se den del, den lyder til det skulle være helt fantastisk, så det glæder vi os til. I den forbindelse ville vi have noget mere forsikring i forbindelse med Volvoen, da den jo desværre t'er sig lidt i ny og næ, så vi har købt et "falck" medlemskab for et år ( til sølle 160$ ) så kan vi få hjælp til at komme på værksted, få et sted at sove osv, hvis uheldet er ude, vi skal jo trods alt over en 2700 km lang ørken over til Perth om nogle dage!

McKlaren Vale ligger kun 5 km fra den dejligste strand, og der er ikke særligt volsomme bølger da den det er sådan lidt "gulf" agtigt, der er langt over på den anden side, vi kan dog ikke se det, men det er 50-60 væk, så det er dejlig sol-nedgang selvom vi ikke er rigtig er vest på endnu! Her den anden dag da vi lå efter en varm dag med druerne og plaskede rundt i det dejlige vand, fortæller Aussien Ben at det er her der er allerflest "shark-attacks" i hele Australien, og dagen før var der kommet nogle hen fra en helikopter der landende på stranden og sagt at det nok ikke var en så fandens god ide, at bade pt. der der var blevet spottet en 5 meter lang hvid-haj et stykke ude fra kysten---- arrrrggggh i kan tro den tykke kom op at vandet i en fart, eller ihvertald kun plasker rundt inde på virkelig lavt vand. Fandt også ud af at "Seal Island" ligger ca. 65 km fra kysten, og der er den største koncentration af sæler i Oz, har set en program på Discovery et par måneder før vi tog afsted, store Hajer der mæsker sig i sæl-flæsk, også så tæt på - - føj - Men Ben er surfer fra barns-ben, har set en del hajer på bølgen blå, så siger bare - ja ja, det går nok. Nej Tak sir' den fee.

Vi har besluttet at dette drue-plukning ikke rigtig giver nok penge, da vi ikke arbejder nok timer, så et par dage mere i næste uge, også er det vidst nok også det! Tiden er inde til at køre over ørknen til Perth - olie er checket, dækkene pumpet op, og der skal bare købes en "jerry can" til ekstra benzin. Vi er meget spændte på turen.

Der er ikke så meget mere at fortælle lige pt. Jeg kan jo alligevel ikke huske alt det der sker omkring mig, prøver at fortælle det mest spændende ( håber du kunne lide haj-historien Farmand ) så jeg slutter nu---

It's all good mate - No Dramas and No worries!