Twynam 25 januar.

De 2 bomulds-farmere!

Vi har nu været på Twyham bomuldsfarm i ca. 3 dage. Vi ankom Tirsdag eftermiddag sammen med en engelsk pige vi mødte på job-kontoret, hun hedder Emma og er vældig flink. Da vi først ankom havde vi fået at vide at vi skulle henvende os til en gut der hedder Wayne, men han var på pubben, så vi skulle bare stille telt op, og se os lidt omkring. Farmen er 260.000 Acres og er ca. 250 mill. danske kroner værd!, mange af bomuldsmarkerne ligger 15-25 km, fra selve farmen, så den er ret stor kan man sige.

Telt-kirkegården, det blæser MEGET kraftigt herude!

Noget af det første vi lagde mærke til var varmen, den var næsten ikke til at holde ud, også derfor at alle den dag havde fået fri og var taget på pubben ( som ligger i en by med 45 indbyggere, og pubben er den eneste "ting" i byen ). Efter nogle timer kom Wayne dog tilbage med et par andre underlige fyre ( beskidte, langt hår, godt berusede ) og vi tænkte "hold da op nogle typer, den ene kalder vi The animal, ham fra muppet show, hvis ikke man kender ham, så google The Animal fra Muppet show ) han flippede lidt ud over hans øl-hylde i køleskabet nu blev brugt til mad, men ellers var de nu meget flinke. Vi gik meget svedende i seng, og var spændte på næste morgen.

Mads sover i hans nye hamac, og på billedet over, får vi kaffe i Griffith

Der er ca. 40-45 grader herude i dagtimerne, og om natten, tror jeg der er helt ned til omkring 12 grader, så det er noget af en forskel, vi vågnede ihvertfald ret kolde næste morgen, og det var helt mørkt ( solen går også først ned kl. 21.00 her inde i landet hvilket er lækkert ) vi havde fået at vide at marken vi skulle arbejde på lå ca. 18 kilometer væk, og at vejen var meget ujævn, ikke et sted jeg havde tænkt mig at tage kænguren ned, så vi lavede en aftale om at låne Wayne's bil ( lille Hyundai ) og så være en 4-5 stykker i den, Anyway en af pigerne havde lidt svært ved at snøvle sig færdig ( ikke Maria, utroligt ikke :-) og Wayne havde sagt at når han kørte derud, var det bare med at følge trop, ellers ville man ikke finde det, der er et kæmpe vejnet her omkring farmen, nåh men de begyndte altså at køre og vi råbte på hende pigen, hun sprang ind i bilen, og jeg fik efter noget besvær startet den lille røde bil, de andre var bare røde lygter i det fjerne....arrrrhhhh, jeg var ikke glad skal de siges, nåh men den lille bil fik noget pedal, og de første minutter uden lys, da jeg ikke kunne finde det, og den havde manuel gear, det var jeg ikke lige vant til efter 2 måneder med dejlig automatgear, jeg lå og ræsede med 80 i timen ud af en mørk grusvej, godt træt, og uden lys, da lyset endelig kom på, ramte vi også en kanin så det var en værre morgen, vi nåede da og indhente de andre med nød og næppe, pyyhhh, vi grinte da meget af det senere på dagen, skørt!

Markerne, og en af dem der er oversvømmet med vand, ovenover går vi til "smo-go" pause

jobbet vi laver er at fjerne alle "weeds" ( ukrudt på engelsk, til dem der tror det er noget andet ) fra bomuldplanterne, og det foregår med et kæmpe skuffejern, og det er til tider ret hårdt, men intet i forhold til de peberfrugter vi plukkede i Stanthorpe. Man går ned at rækkerne og fjerne alle de ukrudt man kan se, der går så en "spotter" bagvedog checker om alle mand ( 25 stk ) fjerner det hele, gør man ikke, bliver man kaldt tilbage ( er sket et par gange for mig ), det gode ved det er at man kan stoppe op og strække ryggen, tage en tår vand, og slappe af i et par minutter uden at der er nogen der skælder ud! Jobbet er mega godt betalt 19.29$ i timen, så vi laver hver ca. 140-150$ o dagen, det svarer til 650 Dkr, og med 13% i skat er det jo ikke dårligt. Selve jobbet kræver en del kræfter og Maria ( jeg selv til tider ) får ondt i arme og fingre, da ukrudtet er mega stor pt. Vi slutter dagen ca. kl 14.00, og kører tilbage til farmen i den skøre lille bil.

På farmen er der ret gode faciliteter, køkken, bad og gratis vask ( det koster 30$ om ugen at bo her, det er det samme som nogle campingpladser om dagen!) så efter vi kommer tilbage vi slapper af og tager et bad, samt snakker med de andre folk, der er en del tyskere, og et par canadiere, samt de 2 tosser som også bor her, sikke nogle typer, Maria vil prøve at tage et billede af dem, til næste upload!

-----------------------------

Idag har det været virkeligt varmt, da der ingen vind har været, så vi sluttede også lidt tidligere ( 13.15 ) og da det idag er Australia Day skulle tosserne selvfølgelig på pubben, jeg tog dog selv et par øl med en flink tysker der hedder Lars, vi blev her på farmen. Imorgen er det 4. dag vi er her, og vi bliver her ihvertfald en uge ( da det er gode penge ), men da jeg som bekendt ikke er så glad for have/hårdt arbejde ( husker du Kildevangen, far?, Vræææl ) orker jeg ikke at være her i måneder, som nogle af de folk der arbejder her, har været. Vores planer er 7-10 dage ialt, også køre til Sheperton og måske plukke druer på akkord, da det lyder mere attraktivt, men nu må vi se.

Nåh men det blæser helt vildt lige nu, og er stadig varmt, vi har dog tænkt på at gå i seng, og læse lidt, da vi skal tidligt op ( 4.50 ), men hvis teltet koger gider jeg ikke, det er ikke til at sove i den varme.

------------------------------

Det er lidt sløvt med internet på disse kanter, så derfor får i det lidt i etaper. De sidste 2 dage har der intet arbejde været da markerne er oversvømmet ( med vilje, for at vande dem ), så i forgårs var vi på den lokale pub ( den eneste bar i en radius af 50-70 km ) og den var bare mega hyggelig. "Gub" med mig og Lars, samt med Maria, Emma & Susan, han var sgu en griner fyr.

Vi mødte "Gub" som også arbejder på farmen, han er ihvertfald over de 55 år, tidl. straffefange,tidl. narkoman, halvt Finsk, 1/4 aboriginal og så kan han bare en masse historier, han får nok lidt øl til højrebenet hver dag, men jeg har på fornemmelsen, at det er der mange der gør her ude på landet "not much to do" som de siger. Anyway han inviterede os hen til Uwe som er hans chaffør om morgenen ( da han ikke har kørekort mere, wonder why?) som er fra Kiel, men har boet her i Oz i 22 år, der fik vi en øl mere, og så gik turen hjem til farmen inden det blev alt for mørkt ( tysker-susan-kørte ).

Igår da vi havde fri, gik turen til Grifftih ( 80 km ), vi kørte i tyskernes Toyota Hiace campervan. Og vi fik igen brugt en masse penge på mad, det er vi generelt meget gode til hernede. Vi prøvede at finde noget internet, men det er åbenbart umuligt på en søndag - Øv, så idag er der som sagt også fridag ( mega skod, vi vil lave penge og væk herfra ) så derfor går turen igen indtil Griffith, så jeg kan få lagt alt dette på nettet.

Mads sover soedt!

Maria nyder Ginger beer i Newcastle

Efter Newcastle koerte vi til noget der hedder Kiama ( turen var ned igennem Sydney og det var en haard og varm tur ), der skulle eftersigende vaere et "blowhole", det er et sted hvor boelgerne presser vand op igennem et klippestykke der tilsyneladende er formet som et slags roer, men der skete intet, der stod massere af japsere og kiggede ned, vandet kom aabenbart ikke fra den rigtige vinkel eller noget. selve byen var meget hyggelig, og vi ville kigge os om efter et sted at sove, ingen campingplads idag, da vi bare skulle hurtigt videre naeste morgen. Et sted ikke sÎ langt fra blowhole, var der en parkeringsplads lige ud til havet, og der stod et par campervans, saa der besluttede vi at sove. Vi chiller i Kiama!

Lige near ved, var der en "saltwater pool" altsaa hav-vand der fylder en pool lavet af beton i klipperne, vi tog os en badetur i det mega kolde vand, men det var stadig laekkert. Blaesten var stadig efter os, saa vi besluttede os for at spise en gang "fish n chips" da vi nu var ved havet, maatte det veaere en frisk omgang, og ikke en gang fiskefilet med fritter som i DK.
PÎ vej ned i selve byen, saa vi en masse folk der stod og pegede ned i vandet, og vi blev da lidt nysgerrige, saa vi vendte om og gik ned paa molen, det vidste sig at nede i havnebassinet, var der 3-4 kaempe "sting-rays" ( dem som draebte Stevie ) og en af dem var virkelig enorm, vi snakker diameter som et traktordaek! , fiskerne havde aabenbart kastet fiske-affald ud, og saa kommer Rokkerne ( som de vist hedder paa dansk ) ind for at spise, da de er aadsel-aedere. De var en helt fantastisk oplevelse, og vi havde slet ikke regnet med at se disse dyr hernede. Vi havde hoert fra nogle surfere at de havde set nogle ude paa havet, men slet ikke saa store, saa det var fedt.

laeg maerke til den store nederst i billedet!

Vi koebte den laekreste omgang fish n chips jeg nogensinde har faa

et, der blev ogsaa drukket et par kolde pilsnere til, fantastisk. Efter maden kom der en aeldre herre over, som sov i camperen ved siden af ( gammel toyota hilux, med en campingvogns lign. ting bygget paa ) han var fra Kroatien, og et vaerre snakkehoved, men meget flink, vi boed ham en oel, og han fortalte lidt om Australien, da han havde vaeret her i 34 aar. Da moerket faldt paa, kom der en anden mand op til vores lille "camp" , Greg en Aussie , der var i Kiama forat rense hans store baad ren, han byggede ogsaa campervans til udlejning, og han inviterede os ned for at se naermere paa den. Hans kone Sal var inde i bussen, saa hende hilste vi ogsaa lige paa, vi blev straks budt paa oel og "chardonney" og vi snakkede med dem helt til midnat, de var utrolig soede, naeste morgen var de desvaerre allerede vaek, da vi foerst vaagnede kl 8.30.
Turen gik til Wagga Wagga, som ligger ca. 450 km inde i landet, saa det var et haardt traek, men det gik, vi skulle ogsaa over nogle bjerg-pas men volvoen klarede det uden problemer, selvom Maria var helt bleg til tider ( mange stigninger, samt haardnaale-sving ) planen var at sove i Wagga Wagga, og saa koere de ca. 200 km til Griffith for at se paa det Appelsin-plukke-arbjede. SÎ lige pt, sidder vi her pÎ en campingplads taet ved floden, der er absolut ingen vind og vi har slaaet telt op, aftensmaden er thai-suppe fra Aldi ( haaber den er god ) samt lidt broed til. Der er et par fyre fra Schweiz som vi skal paa pub med senere, kun lige moedt dem, os fra Europa maa holde samme...... "l8r m8" - regn den ud, og du scorer en 6-pack.
Folk er da meget velkomne til at droppe en mail eller skrive et lille forsigtig indlaeg i bloggen, man kan jo ogsaa vaere anonym .

Port Macqaurie, Hawks Nest & Newcastle.

Som mor Jytte ville ha sagt det "jeg fik den til en dollar i Port Macquarie" ret intern joke, men Jytte har snakket ( og boet pÎ 2 adresser, som vi begge kÀrte forbi, bare for sjov ) meget varmt om dette sted, sÎ det skulle vi da bare se. Stedet var da ogsÎ fantastisk, bare lige pÎ n¾r bl¾sten, det bl¾ste simpelthen en halv pelikan ( og ja der var faktisk pelikaner ) meningen var efter anvisninger fra mor Jytsen, at natten skulle tilbringes i bilen pÎ Shelly Beach i Port Macqauire, da de tyske piger havde gjort det samme. Vi ankom til Shelly, og det var smukt, der var en del walking tracks man kunne fÀlge, sÎ vi fik vandreskoene pÎ og begav os afsted.Turen gik igennem bÎde nudist ( uofficielle, men dog med warning skilte ) strande, og i bjerglandskab, og efter en lidt halvhÎrd tur, ankom vi til et lookout med udsigt over til et "lighthouse" meget smukt, vi orkede dog ikke at gÎ over til selve lighthouse, sÎ det mÎtte senere ordnes i bil. Da vi kom tilbage til bilen bl¾ste det stadigv¾k mega meget, samt vi havde set 2 politibiler, samt en ranger, sÎ efter det tog ca. 20 min. at koge vand pÎ komfuret til kaffen ( pga. bl¾sten ) opgav vi og fandt en campingplads, lavede en dejlig gang Thai-dÎse-suppe og gik en tur pÎ stranden. Om aftenen, ville jeg ringe til min sÀster Mette, men der var selvfÀlgelig igen tlf. box, sÎ hun var sÎ sÀd at ringe mig op, dejligt at hÀre en stemme hjemmefra, dog lidt rusten. ( tak SÀsser )
Vi sÎ ogsÎ koalahospitalet i Port Macqauire, og det var sk¾gt, havde bare lige glemt det da jeg skrev dette til at starte med, derfor det pludselig bare stÎr her - - :-)
Dagen efter ville vi videre sydpÎ, og turen gik til en et sted vi pÎ kortet havde udset os, det hedder "Hawks Nest" og ligger lidt nord for Newcastle, ved noget der hedder Tea Gardens. Det var en lille by med fine strande, men jeg mÎ sige at det efterhÎnden er lidt kedeligt at sove pÎ forladte parkeringspladser, man mÀder sgu ikke mange folk der. Men vi fik da en gang pasta, som smagte godt. Om aftenen gik vi ned og sÎ solnedgang over bjergene pÎ den anden side af bugten, solnedgange er jo en sj¾ldenhed her pÎ Àstkysten, da det jo som bekendt er her solen stÎr op, men smukt det var det da. Om morgenen, ville vi prÀve vores nye toaster ( en man kan bruge over gasblus, ret smart ) men alt gik bare galt den morgen, vi kunne ikke bruge gasblusset fordi det var gÎet i stykker, og det bl¾ste igen, sÎ kaffen v¾ltede og en del andre ting jeg ikke vil remse op her, sÎ vi kom v¾k i en fart.
PÎ vej v¾k ¾ndrede vi lidt planer, da vi egentlig havde t¾nkt os at blive i omrÎdet lidt, men vi ville til Newcastle, som bÎde i Lonely planet stÎr omtalt som kedelig industri by, samt vi har hÀrt fra andre at det ikke skulle v¾re noget at se. Vi ankom, og ja der er da industri, men har man som jeg har boet i rhus i mange Îr, hvor kraner er en del af bybilledet, gjorde det mig intet. Vi fandt turistinfo ( som er over alt hernede ) og de sagde at den eneste campingplads der var i "indre by" var ovre pÎ den halvÀ man kunne se fra byen ( vi ville i bad, samt ha vasket tÀj, ikke flere underhylere, verdammt ! ) Vi kÀrte "udenom" for at komme over pÎ halvÀen, vi havde dog fÎet at vide at skulle vi ind til byen igen, gik der en f¾rge, som kostede $2 for at komme de 300 m over, hehe. Campingpladsen er fin, ligger som de fleste lige ud til vandet. Vi fik parkeret bilen og spist lidt frokost ( pÎ vores nyindkÀbte gasblus, som bare virker med toasteren, juhuu ) og tog f¾rgen over til byen. Byen syntes vi er vildt hyggelig, og vi fik da ogsÎ brugt lidt penge ( igen ) pÎ en super l¾kker aftensmad pÎ Thai-restaurant, det smagte bare for at sige det lige ud "pisse godt" med Àl til en 12 kr's penge sÎ det var perfekt, ialt for forretter, hovedretter, og "ruller" til den lille $60 plus 1,30$ i drikkepenge. Vi fandt sÎ ud af at f¾rgen fÀrst ville tage os hjem om 35 min, sÎ det blev til en pilsner pÎ havnen, til lyden af en Tina Dickow klon, super hygge. Imorgen gÎr turen til Griffith for at plukke appelsiner, mere om det fÀlger.

BEKLAGER AT DEN IKKE KAN VISE DANSKE TEGN, men det magter de aabenbart ikke her.

KOALA-SPOTTING & FARVEL STANTHORPE

Søndag aften da vi skulle til og i seng ( vi skulle sove i volvoen, da vi skulle køre sydpå tidligt næste morgen, og hvis nu teltet var vådt osv...) kom jeg gående ud fra toiletbygningen, som lå lige ved siden af vores telt ( 15 meter ) hører jeg en underlig puslen i eukalyptus-træet ( som bare er alle vegne hernede ) jeg går et par skridt nærmere træet og ser at lige foran mig, sidder der en koala-bjørn ( til dem der ikke ved hvad det er så er her lidt hjælp: koala [koZa·la] subst. -en, -er, -erne
1. et bjørnelignende pungdyr med en grålig, ulden pels, et stort hoved og en stumpet hale. Australiens nationaldyr. Latinsk navn Phascolarctos cinereus. = KOALABJØRN
! ¯ engelsk koala ¯ fejlstavet af ældre koola ¯ omdannet af gulawang 'koala' på det australske sprog dharuk

Hernede har vi efterhånden set en del dyr "in the wild", vi har set kænguruer i massevis, et par dingoer, bluetongue, samt mange flotte fugle, men ingen koala'er indtil dette skete ( og ifølge andre er det en sjældenthed bare sådan at falde over den slags i naturen, man skal opsøge reservater osv), det underlige var at dette store træ, var det tætteste på toiletbygningen, samt den store lampe på bygningen. Anyway, jeg ser altså dette dyr foran mig, og løber straks med bål og brand hen og får fat i Maria, hun når også at være ret tæt på dette dyr, og vi står i 15-20 min. og observerer koalaen, springe rundt i træet for at finde stammen helt til toppen. Efter et stykke tid, er den væk i de store træ-kroner. Vi går i seng og snakker til sent om vores oplevelse. Lyder måske for nogen lidt fesent med alt det dyre-spotting, men der går sgu sport i den hernede med hvad man har set osv. Næsten morgen regner det helt ustyrligt meget og vi er glade for at vores telt var pakket sammen, jeg åbner volvo-døren og ligger og kigger på den lille koala, der er i gang med at indtage dagens første gift i form af eukalyptus-blade ( meget giftige, derfor den er så "skæv" og sover hele tiden ). Den sidder helt oppe i den aller højeste trækrone og guffer blade i sig. Senere på morgenen, får andre også øje på det lille kræ, og et rent pressekorps står under træet. Fed oplevelse. Nu mangler vi bare nogle crocs, kameler samt Emu'er.

Vi sagde farvel til alle de flinke tyskere, og forlod det overskyede Stanthorpe, forventningfulde for hvad fremtiden bragte. Selvom det har været hårdt i Stanthorpe, har vi sørme da haft det mega sjovt, og mødt SÅ mange fede fruitpickers, og det var da for mit vedkommende med lidt vemod at vi forlød stedet, men videre det skulle vi.

Vores destination for natten var Minnie Waters som ligger i Yuraygir National Park, det var vores første bushcamp oplevelse, det tog fra Stanthorpe inkl. alle pauser 6 timer at kommer dertil, vi skulle igennem en del nationalpark halløj, og en del bjergkørsel, på et tidspunkt i bjergene, var det så tåget at jeg kun kunne se 5-6 meter frem foran bilen, 10 min senere, var der høj sol, underligt. Anyway der står intet i Lonely planet om Minnie waters, da Oz jo er så stort at ikke alt kan være i bogen, men på det kort vi har købt over Oz, er der bushcamps osv, så der kunne vi se man kunne sove der. Selve pladsen, lå nede af en grusvej, og jeg må indrømme at volvoen, har kørt for MEGET på ( næsten ) 4WD grusveje tracks, men Aussierne kører selv i deres små biler derned, så det gjorde vi også. Vi havde ikke set kysten i 14 dage så det var dejligt at se havet igen, vi fandt en plads på den totalt-over crowded Bushcamps, tror stadig Aussierne har sommerferie, ikke mange turister på den camp, anyway det kostede 8$ pr. person om natten ( uden bad, men lokum uden vand :- ), rangeren kom aldrig så vi fik vores overnatning gratis, vi syntes også 8$ er i overkanten, når vi gav 9$ i Stanthorpe for camping, med varmt vand, køkken osv, men man betaler vel for hav-blik samt stranden.

Vi vågnede kl. 6.00 ( klokken var så 7.00, da vi er i NSW, det fandt vi så først ud af sidst på eftermiddagen, længe leve ferie uden arbejde og mødetider, samt fyraften, muhaahaha, de har tidszoner hernede i år, skøre kugler ) forlod pladsen med samme uden morgenmad, i frygt for at skulle betale de 16$ og pga. vi gerne ville til Coffs Habour, det tog ikke mere end en times tid at køre derned, og vi fandt en campingplads, slog teltet op for derefter at køre til stranden, samt gå en lille tur på en lille ø som ligger her. Imorgen kører vi til det legendariske Port Macquire, mere om det følger.

Farvel Stanthorpe


Vi er nu her søndag lidt matte i betrækket ovenpå en ordentlig gang BBQ, samt en tur på det lokale disco ( læs tidl. beretning aka Hill-billie club ) Her i Stanthorpe er der ikke ret meget at lave ud over at arbejde, så nu da vi ikke arbejder vil vi nu forlade dette sted, vi har godt nok booket campingplads til torsdag, men eftersom der intet er at lave her, vil vi videre i teksten. Maria har pakket teltet sammen da det ( igen ) ser ud til regn, så vi sover i Volvitoen inat, vores plan er at køre ud til kysten igen, til en by der hedder Grafton ( hvor der er en bushcamping , vi skal finde imorgen ), hoveddestinationen er Coffs habour samt Port Macquire, derefter bare stille og roligt ned over, til Victoria i en stor bue uden om Sydney, da vi pt. syntes vi har set nok der.


Vi skal iaften bare spise hvad der sådan er tilbage i campingkøkkenet, da vi ikke kan tage det hele med, så bliver en gang døller med fritter. Vi regner med at køre rimelig tidligt imorgen, da det altid hernede er en god ide at komme hurtigt frem til sin destination, ihvertfald inden det bliver mørkt.




Vi har som i kan se lige været en tur i den lille pool, der er her på campingpladsen, og da det er ved at blive lidt køligt, samt det ser ud til regn, vi jeg tilbage og have mine våde badebukser af. G'day mates and see you later ( red. lokal tungesprog )

Capsicum, ømme fødder, ryg & fingre.

Vi fik jo som bekendt arbejde på en farm, sidst jeg skrev i bloggen, og vi startede med lidt sommerfugle i maven mandag morgen, uden at vide hvad der skulle ske.

Vi havde dagen før kørt derud for at kende vejen ( ca. 17 km fra Top of town caravan park ) og han havde bare sagt "mød op imorgen kl 5.45.

Så vi ankom, der kl "bæ" om morgen, og blev straks sat til at plukke Capsicum, og til dem der ikke ved hvad det er , så er det det vi i Europa og stort set resten af verden kalder noget så simpelt som en peberfrugt! Planterne ( ja de vokser rent faktisk på 40-50 cm høje planter ) var godt våde, og man skulle jo stå og bukke sig ned hele tiden, man kunne også side på knæene, men jeg er ret høj, så der gik ikke længe før det knagede i min ryg, vi havde lavet dejlige sandwich som vi spiste i de nær 30 grader der allerede var kl. 9 om morgenen. Når man plukker så har man sin spand, som det selvfølgelig gælder om at fylde i en fart, og det skal kun være det rigtig store frugter man tager, og jeg snakker altså ikke om dem vi i Danmark køber nede i brugsen som er dyrket i Holland, men de her basser er altså på størrelse med en lille honningmelon til tider.


På marken er der 2 tilsynsførende herrer, samt en del '"bucket boys" de henter spanden når den er fyldt og plukkerne råber "bucket", allerede den første dag kunne man mærke at der var en hakkeorden, men jeg havde lange øjen efter det bucketboy job, da det ville være bedre for ryggen. Jeg ved ikke hvorfor men næste dag blev jeg altså udnævnt til bucket boy, så det var jo tilsyneladende godt!
Det var også en del bedre for ryggen, men armene og skulderen, samt fødderne gjorde fælt ondt, da du træder på "skrå" rækker hele tiden, samt at du skal løfte benene over de rækker, når folk råber på spand. Alt i alt var vi fuldstændig smadret da vi kom hjem, og var enige om at det var rent slavearbejde. De andre på campingpladsen render bare og plukker de små æbler af træerne hver dag, det er piece of fruitpie i forhold til det her.

Anyway, imorges blev vi kl 4.50 enige om at 4 dage på slaveanstalten må være nok, da mine fødder/ankler er svulmet op, samt Maria's ryg og knæ føles som en 80-årig, det er simpelthen ikke pengene værd ( 70 i timen ), så det er slut nu, og det er vi bare så glade for at have besluttet. Lønnen for de 4 dage er gået ind på vores konto, og vi har tilsammen ca. tjent 4000 Dkr, så helt spildt har det ikke været, vi har igår ( det var nok det der gjorde udslaget ) snakket med nogle afghanere som har været i landet i flere år, de siger at når vi kører sydpå, skal lave noget "grape picking" altså vindruer, det er på akkord, så du bestemmer selv, du står op hele dagen, du slæber ikke på noget, og pengene er mega gode ( nogle dage op til 800 Dkr på een dag ), så på torsdag går turen sydpå, der går dog lige en måneds tid før sæsonen går igang, men det passer os fint, de sagde også at alt med grøntsager eller "weeding" ukrudtsfjerning med hænderne, skal vi holde os langt væk fra, så det er definitivt SLUT.

Nåh men udover det, har vi set en hel del Bushfires ret tæt på, en aften da vi gik fra køkkenet, var hele himlen rød bag ved campingpladsen og vi kunne rent faktisk se flammerne springe fra trætop til trætop, det var lidt vildt. Næste dag da vi kørte på job ( slaveanstalten ) kørte vi næsten lige forbi kæmpe områder der bare røg helt vildt og vi kunne lugte det inde i bilen, senere på dagen kunne vi fra markerne se kæmpe røgskyer der steg tilvejrs ( se billede ) så det var spændende.

Idag har dagen gået med afslapning men vi havde en plan om at køre op til den national park vi havde været i før for at spise den frokost vi dagen før havde smurt, den var beregnet til arbejde, men vi sagde jo fra, så vi kørte derop og gik en lille tur, spiste vores mad, nød solen, og kørte ind til byen for at vaske Kænguruen, den var simpelthen så mega beskidt da der på farmen bare var støv støv og atter støv, så den fik en god gang sæbe og en ordentlig omgang med højtryksrenseren, derefter videre op til en fyr der lejede støvsuger ud, og så gav Maria den hele armen. Vi har på jobbet mødt en hel del rigtig cool mennesker, og vi kommer rigtig godt ud af det med en engelske pige og hendes Australske ven Ryan, dem har vi så prøvet at finde på deres campingplads i løbet af dagen da vi desværre ikke havde nået at udveklse tlf numre ( ret dumt ) ingen helt med at finde dem, men vi mødte nogle andre trætte capsicum pickers, på deres campingplads ( ligger 10-12 km fra byen og mega skod i forhold til vores fine faciliteter ) så mon ikke de ringer til os.

Volvo Status:

Volvoen kører godt nu, da vi var tilbage på guldkysten, fik Jesper styr på det olielæk den har lavet, og nu smider den kun en enelt lille dråbe, samt den trak til venstre, Jesper gad ikke mere fis med den, så han smed den tilbage til dem der har lavet sporing af dækkene, så de gjorde det igen, men desværre har det kun hjulpet de første par timer efter vi kørte derfra, det er ligeså slemt igen, anyway bilen er 22 år gammel, og man skal vel lige tænker over hvad man forvente af den, så det lever vi med, jeg har snakket med en del andre backpackers med gamle biler og de siger at deres biler gør det samme ( biler til 15.000 - 25.000 Dkr ) så vi lever med det, så alt i alt kører den fint. nu er den jo også så fin og ren, så vi er glade, og nyder "ferien" igen. muhahaahaha.

Stanthorpe, Bjergvandring og arbejde på farm.

Siden d. 3. Januar da vi forlod Brissie og vores kære ven Carlos, har vi været tilbage på Guldkysten da volvoen lækkede olie, samt stadig trak volsomt til venstre når man kørte samt bremsede. ideen var dog stadig at når vi kørte sydpå for at finde arbejde ville vi indenom ved Jesper og Jytte og sige hej, og nu da volvoen trængte til lidt lægehjælp passede det jo fint.

Jesper kunne godt se at den var gal, så toppakningen røg af og der kom noget "lim" af en slags på, derefter lækkede den ingen olie overhovedet, den havde da heller ikke smidt volsomt meget, bare nok til det var lidt bekymrende ( hver gang vi stoppede og jeg kiggede ind under bilen, dryppede det ret hurtigt ud med olie, det stoppede dog når olien blev kold igen, men alligevel ).

Hos Jesper og Jytte var de 2 færinge, som vi mødte i Sydney, vi havde på daværende tidspunkt givet dem Jesper og Jytte's tlf nummer, så de var kommet til Guldkysten for at købe volvo. De havde planer om at køre nordpå til Bundaberg for at finde arbejde, ikke noget for os da vi ca. har været nordpå 5-6 gange det sidste stykke tid, så sydpå det var sagen. ( troede/håber vi da )

Vi sov på Guldkysten en enkelt nat for derefter at køre mod en by der hedder Stanthorpe, hvor vi havde hørt der skulle være noget arbejde, Maria ringede frem og tilbage men det var stadig ikke sikkert, een ting der var sikkert var at vi ville ud at køre, vi havde simpelthen fået nok af at besøge folk osv. ( vi har trods alt kun sovet i volvo i 4 nætter på en måned !!).

Fra Guldkysten til Stanthorpe er der ca 250 km, og vi var kommet lidt sent afsted ( skulle checke ind på camping inden kl 18.00 ), så vi havde ikke tid til at stoppe og se os lidt omkring, det var ellers meget ærgeligt da det var et helt anderledes og vildt flot landskab der mødte os på vores vej, fuldstændig taget ud af en western-film med helt flade stepper med vakkelvorne træhuse, små hjemmelavede vindmøller, og folk som jeg selv med langt skæg, hehe. Jeg var meget ked af at jeg ikke kunne stoppe og skyde nogle billeder, men som Maria siger, så skal vi nok se steder som det igen.

Stanthorpe er også ret langt ude på landet, men stadig en by på størrelse med måske Hinnerup på en god dag :-) det er et hovedsæde for fruitpickers, så vi havde store forventninger. Caravanparken var der stort set ingen mennesker, og Maria fandt da også hurtigt ud af at vi både var kommet for sent samt for tidligt, der er simpelthen pt. ingen arbejde her, dvs. det er der vi skal bare lige finde det. for sent pga. alle stonefruits er plukket, for tidligt fordi æblerne ikke er klar, øv. Nåh men vi har registreret os på den lokale frugt-plukker-arbejdsformidling og håber på det bedste, de vil ringe når der er arbejde til os, så indtil videre har vi betalt for en uge her i Stanthorpe caravan park ( top of the town ), så vi håber på det bedste.

Ellers er det bare med at slå tiden lidt ihjel, igår var vi ude at se os lidt omkring, ude at kigge på et par vingårde , den ene gad vi ikke smage vinen, da det var sådan et rigtig amerikaner sted, med flasker i alle mulige farver samt et falsk "slot" vi forlod stedet og så skete det helt utrolige:

MARIA KØRTE DE 3 KM HEN TIL NÆSTE VINGÅRD!!!!! uden problemer, så nu skal vi bare have trænet hende lidt mere, juhuu, hun var lidt nervøs men det gik uden problemer, den vingård vi i brochuren havde udset os var meget bedre, vinsmagningen var gratis ( på Mt. Tambourine kostede det skejer, læs evt, tidligere beretning ) og vinene var ok, ikke overvældende med ok, vi købte den der smagte bedst, og smagte på den til aftensmaden som bestod af lækre døller samt biksemad på BBQ, nam nam.

idag var planen at køre 25 km ud til en nationalpark der hedder Girraween, hvor der skulle være nogle gåture op i bjergene, med helt vildt flotte udsigt over land og sø. Så efter morgenmaden kørte vi derop, det var et ret varmt sted og vi så kænguruer der slængede sig i græsset næsten med det samme ( vi så også en død en på vejen igår ), vi havde hjemmefra campingpladsen lavet lækre madpakker, så de lå i køleboksen og ventede på os når vi kom ned fra bjerget igen.
Der var forskellige gåture, nogle på 14 timer andre på 20 min, vi følte os godt klar på en udfordring så vi tog en på 2 timer og ca. 4 km, det var op på et bjerg der hedder "the pyramid" turen derop til selve opstignigen, var hård og der var tørt, og stort set vindstille. Da vi kom til klippevæggen, for det var simpelthen en væg, man kujnne næsten ikke gå op af den og enkelt folk kravlede da også på alle 4! men efter en hård opstigning på en 10 minuters tid, så vi at det var alt umagen værd! der var udsædvanligt flot deroppe og store sten, som lignede det kunne trille ned af bjerget til hver en tid, spændende. Vi gik ned og spiste frokost ( min ankel, var lidt øm, da det var en endnu hårdere nedstigning ) derefter gik vi en lille tur, og blev enige om at fik vi ikke noget arbejde imorgen, ville vi tager derop igen og gå en længere tur!

Nu er vi bare tilbage på campingpladsen, og sidder og slapper lidt af, der er wireless her, så jeg oplader lidt på bloggen.

Søndag:

Igår drak vi øl og vin med nogle andre backpackere, der er fra Tyskland, vældig flinke, de har alle arbejde og søndag er deres eneste day-off, så lørdag er gå i byen dag. Vi var stadig trætte af at være de eneste der ikke havde arbejde, men tyskerne som er "apple-thinners" dvs. fjerner små æbler, rådne æbler m.m sagde at vi nok skulle finde arbejde snart. Efter et par øl skulle vi i "byen" som var det mest "small-town" disco jeg nogensinde i mine 25 år på kloden har set, det var så griner, at se de lokale danse osv. Maria og jeg snakkede med ejeren af stedet, og han gav Maria et tlf numer på en fyr der manglede folk til at plante peberfrugt og salat, så ham ringede vi til idag, og BINGO, arbejde, vi starter kl 5.45 imorgen tidlig, mere om det følger.

Føsda, chille og New Years Eve!

I den seneste tid er der ikke sket så vildt meget, Maria og jeg har været en del på sightseeing i Brisbane, set "gamle" bygninger ( helt utroligt, næsten 120 år gamle, wow) Vejret har været både godt og skidt, en morgen, måtte vi have de lange bukser på, men det var så også den koldeste dag målt Down Under siden 1785 , så det var ret koldt.

D. 28 December fyldte Carlos 27 år, så det skulle jo også lige fejres, vi lavede pitabrød med, Svine/lamme kød, det smagte himmelsk, om dagen i supermarkedet, havde jeg fundet en kæmpe chokoladekage, som han skulle have senere, med lys i, kagen vidste han godt var til stede, men ikke lysene, skæbnen ville så at før vi overhovedet havde spist Pita, kom underboen ( den New Zealandske pige, som vi har holdt jul, samt nytår med ) op med den fuldstændig samme kage..... øv! så altså hendes kage med vores lys, og dessert før middag, Sådan!

Men Carlos blev glad, og som man kan se på billedet overrasket, hehe, Maria og jeg gav ham nogle små højtalere til computeren, som han havde ønsket sig, og Lucho gav ham noget tøj. Vi drak vin ( igen ) og gik trætte i seng.

HELT UTROLIGT!

Vi er begyndt at gå i sandaler ( undskyld bette fee aka Mads S, men jeg er blevet endnu mere hippie , shame on me ) jeg havde ellers svoret at jeg aldrig hernede eller for den sags skyld derhjemme ville begynde på den slags, - føj - adderbadder - anyway, det er Aaaalllt for varmt at gå med sko og store sokker, så vi tog ud og kiggede på sandaler. Maria har aldrig kunne gå i de sandaler med en "streng" mellem tæerne, så det er hun ved lære nu, jeg fandt selvfølgelig de mest "tysker-hippie-agtige" sandaler jeg kunne komme i nærheden af.

Men nu går vi hele tiden i dem, og det er meget behageligt, endda at gå lange ture.

Nytårsaften.

Til nytår, var vi igen nede ved Sarah og Jeff, og vi lavede igen en enorm BBQ, ( sjældent jeg har spist 3 T-bone på en uge, muhahaha, men det er også slut nu ) alle folk var dog lidt matte i betrækket efter disse juleaftner, julefrokoster, og fødselsdage vi lige havde lavet, så det blev en stille og rolig aften, og nogle gik tidligt i seng.

Lidt mystisk at mens jeg skriver dette her, er folk i DK fulde, og råber GODT nytår til hinanden igennem tågerne....

Anyway GODT NYTÅR til alle venner, familie og bekendte.