Stanthorpe, Bjergvandring og arbejde på farm.

Siden d. 3. Januar da vi forlod Brissie og vores kære ven Carlos, har vi været tilbage på Guldkysten da volvoen lækkede olie, samt stadig trak volsomt til venstre når man kørte samt bremsede. ideen var dog stadig at når vi kørte sydpå for at finde arbejde ville vi indenom ved Jesper og Jytte og sige hej, og nu da volvoen trængte til lidt lægehjælp passede det jo fint.

Jesper kunne godt se at den var gal, så toppakningen røg af og der kom noget "lim" af en slags på, derefter lækkede den ingen olie overhovedet, den havde da heller ikke smidt volsomt meget, bare nok til det var lidt bekymrende ( hver gang vi stoppede og jeg kiggede ind under bilen, dryppede det ret hurtigt ud med olie, det stoppede dog når olien blev kold igen, men alligevel ).

Hos Jesper og Jytte var de 2 færinge, som vi mødte i Sydney, vi havde på daværende tidspunkt givet dem Jesper og Jytte's tlf nummer, så de var kommet til Guldkysten for at købe volvo. De havde planer om at køre nordpå til Bundaberg for at finde arbejde, ikke noget for os da vi ca. har været nordpå 5-6 gange det sidste stykke tid, så sydpå det var sagen. ( troede/håber vi da )

Vi sov på Guldkysten en enkelt nat for derefter at køre mod en by der hedder Stanthorpe, hvor vi havde hørt der skulle være noget arbejde, Maria ringede frem og tilbage men det var stadig ikke sikkert, een ting der var sikkert var at vi ville ud at køre, vi havde simpelthen fået nok af at besøge folk osv. ( vi har trods alt kun sovet i volvo i 4 nætter på en måned !!).

Fra Guldkysten til Stanthorpe er der ca 250 km, og vi var kommet lidt sent afsted ( skulle checke ind på camping inden kl 18.00 ), så vi havde ikke tid til at stoppe og se os lidt omkring, det var ellers meget ærgeligt da det var et helt anderledes og vildt flot landskab der mødte os på vores vej, fuldstændig taget ud af en western-film med helt flade stepper med vakkelvorne træhuse, små hjemmelavede vindmøller, og folk som jeg selv med langt skæg, hehe. Jeg var meget ked af at jeg ikke kunne stoppe og skyde nogle billeder, men som Maria siger, så skal vi nok se steder som det igen.

Stanthorpe er også ret langt ude på landet, men stadig en by på størrelse med måske Hinnerup på en god dag :-) det er et hovedsæde for fruitpickers, så vi havde store forventninger. Caravanparken var der stort set ingen mennesker, og Maria fandt da også hurtigt ud af at vi både var kommet for sent samt for tidligt, der er simpelthen pt. ingen arbejde her, dvs. det er der vi skal bare lige finde det. for sent pga. alle stonefruits er plukket, for tidligt fordi æblerne ikke er klar, øv. Nåh men vi har registreret os på den lokale frugt-plukker-arbejdsformidling og håber på det bedste, de vil ringe når der er arbejde til os, så indtil videre har vi betalt for en uge her i Stanthorpe caravan park ( top of the town ), så vi håber på det bedste.

Ellers er det bare med at slå tiden lidt ihjel, igår var vi ude at se os lidt omkring, ude at kigge på et par vingårde , den ene gad vi ikke smage vinen, da det var sådan et rigtig amerikaner sted, med flasker i alle mulige farver samt et falsk "slot" vi forlod stedet og så skete det helt utrolige:

MARIA KØRTE DE 3 KM HEN TIL NÆSTE VINGÅRD!!!!! uden problemer, så nu skal vi bare have trænet hende lidt mere, juhuu, hun var lidt nervøs men det gik uden problemer, den vingård vi i brochuren havde udset os var meget bedre, vinsmagningen var gratis ( på Mt. Tambourine kostede det skejer, læs evt, tidligere beretning ) og vinene var ok, ikke overvældende med ok, vi købte den der smagte bedst, og smagte på den til aftensmaden som bestod af lækre døller samt biksemad på BBQ, nam nam.

idag var planen at køre 25 km ud til en nationalpark der hedder Girraween, hvor der skulle være nogle gåture op i bjergene, med helt vildt flotte udsigt over land og sø. Så efter morgenmaden kørte vi derop, det var et ret varmt sted og vi så kænguruer der slængede sig i græsset næsten med det samme ( vi så også en død en på vejen igår ), vi havde hjemmefra campingpladsen lavet lækre madpakker, så de lå i køleboksen og ventede på os når vi kom ned fra bjerget igen.
Der var forskellige gåture, nogle på 14 timer andre på 20 min, vi følte os godt klar på en udfordring så vi tog en på 2 timer og ca. 4 km, det var op på et bjerg der hedder "the pyramid" turen derop til selve opstignigen, var hård og der var tørt, og stort set vindstille. Da vi kom til klippevæggen, for det var simpelthen en væg, man kujnne næsten ikke gå op af den og enkelt folk kravlede da også på alle 4! men efter en hård opstigning på en 10 minuters tid, så vi at det var alt umagen værd! der var udsædvanligt flot deroppe og store sten, som lignede det kunne trille ned af bjerget til hver en tid, spændende. Vi gik ned og spiste frokost ( min ankel, var lidt øm, da det var en endnu hårdere nedstigning ) derefter gik vi en lille tur, og blev enige om at fik vi ikke noget arbejde imorgen, ville vi tager derop igen og gå en længere tur!

Nu er vi bare tilbage på campingpladsen, og sidder og slapper lidt af, der er wireless her, så jeg oplader lidt på bloggen.

Søndag:

Igår drak vi øl og vin med nogle andre backpackere, der er fra Tyskland, vældig flinke, de har alle arbejde og søndag er deres eneste day-off, så lørdag er gå i byen dag. Vi var stadig trætte af at være de eneste der ikke havde arbejde, men tyskerne som er "apple-thinners" dvs. fjerner små æbler, rådne æbler m.m sagde at vi nok skulle finde arbejde snart. Efter et par øl skulle vi i "byen" som var det mest "small-town" disco jeg nogensinde i mine 25 år på kloden har set, det var så griner, at se de lokale danse osv. Maria og jeg snakkede med ejeren af stedet, og han gav Maria et tlf numer på en fyr der manglede folk til at plante peberfrugt og salat, så ham ringede vi til idag, og BINGO, arbejde, vi starter kl 5.45 imorgen tidlig, mere om det følger.