Sidste aften i Melbourne var vi sammen med det engelske par ( Kerry & Darren ) inde i byen ( ca. 35 min med sporvogn ) og se Dracula's, vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle forvente, vi ankom kl. 19.00 og der var allerede lang kø. Indenfor bød en sminket mand der lignede en blanding af Ozzy og Jack Sparrow ( Pirates of the caribbean ) og vi tog "the ghost train" ind til selve restauranten, den var vildt flot udmykket, sådan rigtig pirat-dracula-goth agtigt svært at forklare, men fed stemning. De varmede op med et par jokes, som fløj let og elegant hen over hovedet på mig ( upræget Aussie accent, samt hurtig-snakker ) da syntes jeg det hele virkede lidt amatør-agtigt, men det skulle snart ændre sig, efter forretten, som bestod af noget pasta med pesto, gik showet rigtig i gang, og HOLD da op, fuld gas med perverse jokes, dans, gigantiske kønsorganer, trylleshow og en tosset dame der gik rundt mellem publikum med et video-kamera ( de blev vist på storskærm ) og svinede folk til på det groveste, jeg slap heldigvis, men englænderen Darren, som er skaldet i en alder af 26 år, fik tur! han fik at vide han lignede en slikkepind der var faldet ned på gulvtæppet, alt sammen vist på storskærm foran ca. 200 mennesker, jeg var godt nervøs, sad jo lige ved siden af! men det var hyle-morsomt, vi fik et par cocktails og tog den anden-sidste tram hjem.
Næsten morgen sagde vi farvel til englænderne og fik udvekslet adresser osv. Vi vinkede og kørte fra Melbourne som ikke helt levede op til vores forventninger. Turen gik til Great Ocean Road, og mine forventninger var store, bilen startede med at te sig igen, den gik unormalt høje omdrejninger omkring 3500 ved 100 km/t, syntes godt jeg kunne høre noget var galt, vi ankom til Great Ocean Road, over middag, og det var helt diset , det var noget der for mit vedkommende kunne få humøret ned, ikke særlig godt vejr at tage billeder af en de flotteste kystruter i verden. Det dårlige humør blev så krydret med at alle lamperne i instrument-brættet lyser på en gang, pga. en løs forbindelse. Senere på dagen klarede det lidt op og jeg fik et par skud, vi fandt et sted at sove for natten efter en hel del søgen, og spiste en gang suppe, og sov 11 timer.
Næste morgen var det perfekt foto-vejr og jeg fik taget en del billeder ( bla. af 4 vilde koalaer, som vi så i træerne på vej ud til et light-house, der var også en lille koala-baby som Maria syntes var SÅ kær, det var den også )
, og vi kom et godt stykke vej hen af Ocean Road'en, vi havde af englænderne fået at vide at lige før de 12 apostle ( sten-støtter ude i vandet, en af Oz's største attraktioner ) var der en lille by der hed Princetown, og der kunne man overnatte billigt ( 18$), vi kørte ind på caravan-parken og slappede lidt af. Senere på eftermiddagen kørte vi ned og så apostlene og de var sørme flotte, blev enige om at køre derned til solnedgang. Det var meget overskyet, men tror jeg fik nogle gode skud. til sidst begyndte det at regne og vi kørte tilbage til campingpladsen. Vi fik en ok nats søvn, utroligt fugtigt men ok.Derefter gik turen videre hen af Ocean road'en, som var ved at være slut. 200 km rå natur og klipper, der var dog lige de sidste attraktioner på vejen efter apostles, og de var også flotte.
Vi kørte igennem en del små byer, og Maria ville gerne bade, så i Port Campell hoppede vi i de UTROLIG kolde bølger, må bare være smeltet is-vand fra sydpolen, Arrgh det var koldt, eller det føltes ihvertfald sådan. Solede lidt og Maria blev for 8.gang solbrændt ( i denne uge ) og vi kørte videre.

Jeg har hernede hilst på alle der kørte gammel Volvo 240 GL ligesom os, og de fleste af dem hilser igen, men på vej ind i en lille by hvor vi ville have noget froskost og tanke bilen op, skete der noget ret underligt: Vi kom kørende efter at have tanket op, og der var ingenting man kunne proppe i hovedet ( vi elsker at spise ) så vi forlod byen igen, på vej ud ser jeg en gammel blå volvo og hilser, og manden hilser igen ved at stikke armen ud, og jeg standser brat og finder ud af at det er det færøriske par vi mødte i Sydney som også havde købt bil at J&J, utroligt!
vi havde ingen anelse om at de var der, vi vidste de var i syd, men ikke der.... hehe, vi kørte lidt tilbage og fik frokost sammen med dem. Vinkede farvel et par timer senere og kørte mod Portland, og de startede på deres Ocean Road tur!Bilen opførte sig pludselig godt igen, kørte ud i gear'ne og med små 2200 omdrejninger i min på 105 km/t var alt jo godt ( troede vi ) vi ankom til Portland og ville lige handle lidt ind. Efter at bilen havde været slukket i 30 min, var den tilbage igen og havde enormt høje omdrejninger - pis-automat-gear tænker man så, det er en bil man har købt for at køre Australien rundt, man fik at vide at det kunne den godt klare, og allerede har der været en del bøvl, og dette er vist en af de værre.
Vi ringede Jesper op og han sagde vi skulle check om der var Automatic-transmission-fluid på , men der var kun op til Minimum, her til morgen hældte vi en liter af det stads på, og det hjalp IKKE, så det tog os ca. 2 timer at køre 110 km til byen Mt. Gambier som vi er i nu, i morgen er det ned til Mekanikeren, for skal vi hele vejen rundt ( ved ikke om alle har hørt det, men planen er efter Adelaide kører vi til Perth og derefter hele vejen rundt ) skal bilen altså være iorden!

Her i Mt. Gambier er der flot da der er en helt blå vulcan-sø som bare er så spektakulær aldrig har jeg set noget vand så blåt!
( skal lige siges at siden jeg skrev det her, har bilen været til special-automatic-transmission-mekaniker og han fik den lavet, så nu virker den tilsyneladende, men vi har nu ialt brugt ca. 700$ på reperationer, det var nok ikke lige det vi havde forventet , da vi købte bilen )
Her er links til mine nyeste billeder, der er flere på min egen hjemmeside.
http://www.emjay-graphics.dk/images/Rays-3.jpg
http://www.emjay-graphics.dk/images/Rays-1-jpg
http://www.emjay-graphics.dk/images/12 apostles-1.jpg
http://www.emjay-graphics.dk/images/12 apostles-2.jpg
http://www.emjay-graphics.dk/images/12 apostles-3.jpg
http://www.emjay-graphics.dk/images/Limestone.jpg
hejsa indtil vi ses igen, og en stor hilsen til de 2 amigos som er i Mexico, kig med her: http://mikkelsblogframellemamerika.blogspot.com/











