

Siden vi forlod Shepperton, har vi været et smut på Phillip Island ( ligger tæt ved Melbourne ( 150 km ), der er en bro derover ) Der skulle være nogle pengviner der kommer op på stranden kl. 8 om aftenen, så det skulle vi da se, men det var simpelthen så overkommercielt at man skulle betale for at se dyr i deres naturlige omgivelser, så det droppede vi, vi gad heller ikke betale for campingplads, så vi sov på stranden, og brugte pengene på en stor bøf oppe i den hyggelige by Cowed. Om aftenen sad vi på stranden og nød noget af den dejlige hjemmelavede rødvin vi fik fra den italienske pære-farmer ( da vi på farmen skulle hente vores sølle $508 for 4 dages slaveri, gav gamle italiener-fatter os 3 flasker af vin han selv havde lavet på farmen! ) den smagte fantastisk, men også utrolig kraftig, skal nok nydes med noget mad ).

l nok nydes med noget mad ).Om morgenen forlod vi Phillip Island, efter en lidt urolig nat ( da der var strictly NO CAMPING ) og med mange myggestik. Det var lidt overskyet, men vi skulle jo til Melbourne så vi glædede os meget, ingen morgenmad, den tog vi senere på Mcd, overraskende god faktisk. Da vi rent faktisk ankom til Melbourne var det ret hektisk, vi prøvede at finde turist-info, men fandt hurtigt ud af at det kostede ca. 60 Dkr. i timen at parkere, så det gad vi ikke, istedet fik Maria os på mystisk vis guided ud til Big4 caravan park, som ligger 9 km ude fra byen. Vi smed bilen, og tog sporvognen ind til byen, jeg må sige jeg ikke er vildt imponeret af byen, alle vi har snakket med sagde at Melbourne bare er det bedste i hele Australien, byen er da også vildt hyggeligt, der er nogle fede kvarterer, men så er jeg sgu nok mere outback-menneske eller svensker ( alle tror jeg er svensker, måske håret og skægget, muhahahah, svensker...baaaaahhh ) Igår var vi så inde i byen igen, jeg fik købt et par sko, da de andre var helt og aldeles smadret. Vi har på campingpladsen mødt nogle flinke englændere, som sagde at vi da skulle se "Dracula's" inde i Melbourne, det er en caberet/restaurant, det koster omkring 250 Dkr pr. person, og det er inkl. 3 retters menu, samt vist nok et glas vin, så det glæder vi os til, vi fik også bestilt bord sammen med de andre.
I morgen går turen så til Great Ocean Road, så idag, bliver vi på campingpladsen indtil vi skal ind og se Dracula's. Tiden går med at oplade div. elektroniske instrumenter, samt ligge i hængekøjen ( Zzz ) Jeg glæder mig meget Great Ocean, der skal sørme tages billeder.
No comments:
Post a Comment