Sunday, March 11, 2007



Fra McKlaren Vale til Margeret River.



Mandag d. 5 Marts

Vi tog ikke på arbejde da det var mega koldt om morgenen, samt jeg havde mentalt fået styr på hvornår jeg/vi gerne ville videre. Tingene i McKlaren Vale har bare været så fede, vi har mødt en masse cool mennesker, selv dem vi arbejdede med, problemet var pengene, vi tjente simpelthen mindre end vi brugte, så pointen er at mandag morgen da jeg vågnede op, var jeg sikker, 1 dag mere, også afsted!

De andre tog godt nok på job, men kom hurtigt hjem igen, med ikke mange penge på lommen, så det var godt vi ikke tog afsted.

Vi ville sige farvel med maner, så jeg hentede en kasse ølsnere og snacks, det blev lidt sent, men fik da snakket de sidste samtaler med de tyske drenge David & Maximillian ( fedt navn ) samt vores rigtig gode venner Bridie & Ben ( som måske joiner os i Perth senere på ugen ).

Tirsdag d. 6 Marts.

Tirsdag morgen stod vi op kl. 9, med en anelse tømmermænd, men stadig meget håbefulde omkring turen til Perth. Vi fik pakket vores telt sammen, pakket bilen, og fandt ud af at ingen af de andre var taget på arbejde ( da vores motivations-faktor, spiller ind, de gider heller ikke mere ) så vi fik også sagt godt farvel før vi kørte.

Vi kørte hele vejen op over Adelaide til Port Augusta ( som er Syd-Australiens knudepunkt, da der er skilte til stort set det hele, Darwin, Alice, Perth osv ) vi kørte let og elegant igennem Pt. Augusta og lige pludselig var det bare lige ud, i 200 km, lidt sjovt, vi er nu pt. i Kimba, som er en rigtig outback-by, med hillbillies og 1200 indbyggere, priserne er helt skruet i vejret, 150 - 200 % har vi set oveni normaltprisen!

Maria sidder her og siger jeg skal huske at sige det med "øllen". Nu er det sådan at her i Oz, har de ikke helt gennemskuet ideen med discount-øl, så der er ikke noget med en kas' krudtugler i Aldi til en 50'er, nej det er 120 kr. for 24 dårlige øl, så hvad gør man så? man brygger da bare sin egen! Der findes et hav af bryg-kit hernede, og jeg gav mig i kast med et af dem ( Coopers Draught ) Koge vand, i med melassen, og i med sukker og gær, ned i min nyindkøbte 10L dunk! problemet var bare at den idag var ved at revne ( plastikken er mega hård, men alligevel ) så der sprøjtede øl ud i bilen, og Maria var ikke helt tilfreds! hehe, nåh men nu har jeg lavet en lille "ventil" så nu lugter der af humle i bilen.....

Imorgen går turen videre mod Perth, der er ca. 4-5 dages kørsel ialt ( med en 4-500 om dagen ) så vi er spændte på hvad turen bringer.

Onsdag d. 7 Marts

Vi vågnede kl. 7.45 efter en uanmindelig kold nat, det var simpelthen bare så mega koldt, så det var ud af fjerene og få noget morgenkaffe. Efter lidt morgenmad gik turen så videre mod grænsen til WA ( western Oz ). Idag har vi så tilbagelagt 838 km, og tanket 3 gange, bilen har et såkaldt "sweetspot" på 110 km/t, igår da jeg kørte 115-120 kørte den kun 7,5 på literen, og det er for lidt når man kører så langt! Idag med de 110 i timen konstant, var det på 10,3 på literen, som er noget bedre, da benzinen lige pludselig her i outbacken er steget med en del procent.

Efter jeg havde kørt nogle hundrede kilometer ud af lige vej, kun generet af enkelte RoadTrains! ( 40-50 meter lange lastbiler med flere hængere end jeg nogensinde har set ) var det Maria's tur til at køre, jeg fik en lille lur og hun fik tilbagelagt omkring 250 km! i fin stil! jeg kørte de sidste seje kilometer til grænsen SA / WA hvor vi er nu på en "campingplads" til 12$ i døgnet, bare for at sove og tage bad ( som så også koster $2) Vi kan se hen til grænsen, den er 100 meter væk, og der er karantæne med frugt og grønt osv., de er bange for nogle fluer osv, så det er ikke lovligt at tage noget frisk frugt med fra andre stater. Da vi ankom til grænsen her til aften, fik vi vores første rigtige RoadHouse dinner, som var burger and chips! Jeg er personligt lidt træt efter i dag, det er det længste jeg har kørt i mit liv på en dag, så det summer lidt i benene ( føler lidt jeg kører endnu ).

I morgen går turen videre ind i WA, og det er vi super spændte på. Turen som den står lige nu, er til Margaret River som ligger nogle hundrede kilometer syd for Perth, der skulle være noget grape-picking med timeløn, så det prøver vi før turen går op af vest-kysten!

Vi har her til aften ringet til Ben & Bridie ( der har overhovedet intet signal været med vores mobiler de sidste 1000 km. ) før at høre om de kommer til Perth, men Ben har været til mekanikeren med bilen, og regningen lyder på $700, så vi mødes nok i Alice istedet om 5-6 ugers tid.

Og jo, nu da Maria husker mig på det, har vi i dag for første gang set Aboriginals ligge og sove branderten ud i vejkanten i byen Ceduna, der var massere af dem i den by, det var lidt sjov/noia at se.

Torsdag d. 8 Marts.

I morges vågnede vi efter en knap så kold nat. Fik et velfortjent bad til $2, samt en dejlig morgenmad med kaffe og ristet brød. Vi forlod "campingpladsen" omkring 9.30 og kørte de 100 meter hen til grænsen for at blive "scannet" for grønt og andet godt. Damen kiggede ind i bilen og fik med det samme øje på vores flamingo-kasse som vi har alle vores dåse-produkter i ( det er en gammel kasse vi har fået af Jytte, som har været brugt til grønt og frugt ) den gik ikke, den "farlige" kasse kunne være fyldt med farlige bakterier, så vi fik 2 stk stort set ubrugelige pap-kasser til vores grej - øv. Vi forlod grænsen og var meget glade for endelig at være i WA.

Klimaet og naturen ændrede sig også igen ( som det faktisk sjovt nok gør, de fleste steder man krydser grænser ) Vi så SÅ mange døde kænguruer i vejkanten, ja op imod 100-150 de næste mange kilometer, de var formodentlig dræbt af roadtrains tidligt om morgenen eller om natten. Jeg var da også selv halv-tæt på at jorde en over, der pludselig sprang ud foran Volvoen. Vi så i dag skilte med "kameler, Wombater, og kænguruer de næste 150 km" og det er da lidt sjovt at tænke på at se en kamel ( kameler er ikke native dyr her i Oz, de er indført for mange år siden, men nu lever de vildt ) Vi så absolut ingen dyr udover en kænguru, samt en lille øgle, der hedder Bluetongue. I dag rundede vi også de 10.000 km kørt hernede i Oz!! vildt nok!

Lige pludselig blev det bare enormt varmt, og det var både dejligt og lidt træls, for det er den tørre Outback varme, med massere af fluer samt myg ( de elsker mig ). Turen i dag var på 730 km, så det var også en halv-lang tur, Maria kørte igen et par hundrede, og vi klemte Volvoen op på næsten 11km på en liter benzin, ikke dårligt. Lige pt. er vi på en campingplads i outback / minebyen Norseman, og har fået en gang ris med chili-von-carne. Solen er ved at gå ned, men det er stadig varmt, og klokken er 19.00 ( uret er blevet stillet yderligere tilbage idag 1,5 time, så vi føler den er halv 9 ). om lidt skal vi sove, og køre endnu en lang tur imorgen.

Fredag. 9 Marts.

Vi vågnede op ved en halv 8 tiden, og følte os ikke helt udhvilede, da natten havde været MEGA varm, jeg sejlede bogstaveligt talt rundt i mit eget sved - yummi!

Vi fik en omgang morgenmad i camp-kitchen, og det var bare super at sidde i et køkken og spise! det er vi ikke så vant til. Klokken blev 9, da vi drog videre mod vest, og vi fik tanket bilen op. Første stop var byen Esperance, egentlig den første "rigtige" by vi har set i WA ( 1,5 mill. mennesker på et stykke land der ville være det 9. største i verden, hvis det var et land for sig! ) Byen var en hyggelig turist/havneby og vi fik lidt frokost på Subway. Vi fik også købt en ny kasse da den gamle blev konfiskeret ved grænsen til WA. Efter vi havde fået vores købelyst stillet i byen, drog vi de ca. 450 km videre mod byen Albany, som var vores mål for dagen, landskabet ændrede sig igen, massere af bakker, og benzinøkonomien var igen på spil igen :-) Det var en lidt længere tur end vi havde regnet med, og vi var faktisk først fremme ved halv 8 tiden om aftenen - ubehageligt tæt på kænguru-tid! Maria kørte også lidt idag, da mine ankler ikke har det så godt efter alle disse kilometer.

Vi ville ikke ind på en campingplads, da vi ankom så sent ( vi føler det er lidt spild af penge , når man betaler 100 Dkr for et bad og en grøn plet, vi sover jo alligevel i bilen ) Så vi fandt et sted på havnen, da så ok! ud, meget koldt og blæsende, Maria var ikke helt tilfreds, men da jeg lokkede med en gang italiensk mad oppe i Albany, hjalp det lidt på humøret. Vi gik op til det sted jeg havde udset mig, men der var kun et bord ved døren, og det er bare som nævnt pisse koldt, for at sige det ligeud, så vi smuttede igen. Valget faldt ( desværre ) på en kinesisk restaurant, den så godt nok lidt sørgelig ud ( det var den også, tro mig ) men vi fik nogle forårsruller, som intet smagte af, Maria fik til forret grøntsagssuppe ( maggie-terning i varmt vand, med grønt ) hovedretterne var beef, med Mongolian sovs, og Maria fik Beef med nødder, DET SMAGTE AF L**T, det var simpelthen bare så ulækkert, jeg spiste næsten igenting, ad bad føj for den lede, jeg var bare så sur - 225 Dkr lige ud af vinduet.

Så nu har vi i mørket og blæsten fået lavet volvoen om til sovebil, og ligger herinde i ly og hygger, Maria læser en bog, og jeg skriver denne lange blog ( den er lang ikk? og den er ikke førdig endnu )

Hov glemte at sige at Maria fik ringet til et nummer, så der er næsten sikkert arbejde til os i Margaret River, som vi ankommer til imorgen.

Lørdag d. 10 Marts.

Imorges vågnede vi efter en dejlig nat uden forstyrrelser, det var knap så koldt som aftenen før, men stadig lidt havne-agtigt. Vi ville kompensere for den dårlige aftensmad dagen før ved at finde noget morgenmad oppe i Albany ( man kunne heller ikke rigtig lave morgenmad, det var simpelthen for be-blæst ) Vi fandt en lille cafe, hvor jeg til mine store overraskelse fik en virkelig god gang "Aussie Breakfast" med døller, champignon, stegte tomater, bacon, samt ristet brød. Maria fik en gang müsli med yoghurt, og det smagte himmelsk.

Bagefter fandt vi den fedeste lille bog-handel ( vi er begge begyndt at læse en del engelske bøger, da der selvfølgelig ikke er nogle danske ) som havde brugte bøger ud over det hele, så jeg fik købt et par fede bøger til halv pris! juhuu, har været uden læsestof de sidste par dage, og det er ulideligt! Jeg fik også i en tømmerhandels-lignede ting købt nogle tomme flasker, så jeg er klar til øl-bryggen, når den skal tappes på flaske og videre "fermentere", når man hælder på flaske skal der tilsættes 1 tsk sukker eller sukkerholdigt stof, så jeg jeg laver lidt forskellige, fx, med mørk chokolade eller sirup, sukkeret får tilsyneladende øllet til at producere bobler, så det er spændende.

Efter alt denne spisen og handlen, gik turen videre til Denmark, og ja du læste rigtig der er en by hernede der hedder Denmark, og den måtte vi selvfølgelig besøges. Byen var ikke noget særligt, men pludselig så jeg bare et skilt til "Ocean Beach" og vi har hørt så meget om de her strande i WA, så der svingede jeg ned. Efter at havde kørt en 5-6 kilometer, kom vi til en lille grusvej med et par 4WD parkeret, og vi steg ud og gik ud mod vandet på klipperne, der var et par folk med store kameraer der stod og kiggede ud i vandet, og et eller andet måtte de da havde spottet, pludselig så jeg en 8-10 delfiner lege ude i vandet ca. en 30-40 meter væk. Vi observede dem i en 10-15 min, og det var da lidt cool! :-) heh heh.

Derefter gik turen videre mod Margeret River som jo var hoveddestinationen på hele denne utrolige lange rejse! ( og lang det var den, det var simpelthen for meget af det gode til sidst ) Vi kørte de sidste seje 380 km til Margeret River, og nu har vi fundet en fed caravan park, slået teltet op, og er bare glade for at vi ikke skal køre igen lige med det samme.

Til slut vil jeg lige sende hilsner til alle dem der er derhjemme, og håber i snart for noget ordentlig vejr, jeg kan forstå på min søster Mette at vejret er blevet lidt lunere, ( her i Margeret er det hundekoldt )

Mit Aussie Tlf. nummer er +61 0424643929 hvis nogle af dem der læser skulle have lyst til at spendere en million milliard på at ringe eller bare droppe en sms.

Hele turen ender i 3345 km på 5 dage, så det er jeg da lidt stolt af, ikke noget man gør hver dag!

Hej så længe.

Ved godt denne blog-post er lidt lang men håber i klarer det, ellers må i bide den over ligesom en snaps, hvis man er en tøs :-)

3 comments:

Anonymous said...

Hej i WA !
Spændende læsning godt skrevet sønne. Man bliver helt drømmemagtig efter at komme derned igen ! Lyder som i har haft en kanon tur den lange vej.
HA det rigtigt godt skønt at følge jer !

kh
OD

Anonymous said...

Det har været en spændende strækning i der har kørt, og det er sejt at du har kørt Maria!
Jeg kunne godt se mig selv være på samme tur, men det må vi jo have til gode til ???? Der hvor i er nu har vi ikke været,- vi var kun i Broom og noget af Kimberley området, så jeg glæder mig til at høre mere om hvad i oplever.

k.h. Mor

Anonymous said...

Hello down under...

Hyggeligt at snakke med dig Maria. Selvom jeg følger jer herinde på bloggen, er det dejligt at høre en stemme fra det fjerne syd.

Klarede det unden en snaps, Mads...

Hyg jer meget - vi har idag fået forår i DK - 17 gr. varme.. Høj sol, så det er dejligt og savnet/længe ventet.

Kæmpe knus fra Chris ;o)