
Full moon party & et kamera fattigere ( og denne gang er det væk :-(
Vi ankom sammen med 1000'vis af andre festaber til øen Koh Pangnan, båden var simplethen stoppet med unge mennesker der kun skulle een ting på øen - Full Moon Party.

Vi havde lige en dag på resortet inden festen blev afholdt, så vi tog ind til byen for at se os lidt om. vi havde besluttet at gå, da en taxa godt kunne løbe op i mange baht. På vej derind er der et hav af taxa'er der dytter sådan lidt som "skal du med eller hvad?" så da en af dem stoppede, sagde Maria bare 20 Baht? okay? til manden... han nikkede og vi sprang på ladet af den lokale taxa-ting. 5 min senere var vi i centrum, på en by, som jeg virkelig ikke husker navnet på!?! Vi travede lidt rundt, og vi fik da også (igen) købt et par småting. Jeg var på udkig efter noget fyrværkeri, da jeg på Koh Samui, havde købt noget knaldværk i en lille skummel butik, men på Pangnan var der ikke noget af den slags - øv. Vi gik hjem, og det var ulidelig varmt, vi så et skilt til et hunde-hospital. jeg havde hørt at på Pangnan, var der et sted de tog sig af alle de herreløse hunde ( der er millioner i Thailand ). Vi fandt aldrig stedet, men fandt istedet en vej hjem til resortet via stranden. En tur i poolen, da vandet på stranden ikke virkede super indbydende. Vandet har generelt været en skuffelse, især efter 6 måneder i Oz :-(

På dagen hvor festen på stranden, skulle afholdes, skulle der bare max chilles, så vi slappede godt og grundigt af. Planen var at starte med at drikke pils og andet godt sent, da festen først går igang kl. 23.00. Så kl. 20.00 startede vi lige så stille med at drikke en øl til maden ( kanon nudler, de bedste i Thailand so far ) og jeg havde skaffet en lille flaske thai-whiskey ( 12 Dkr ) noget whiskey lign. alkohol de alle drikker hernede. Så efter maden bestilte vi et par store Chang ( lokal øl, med 6,4 % alkohol, alle øllene er meget stærke, da maden er meget krydret, så imellem 5-8 % er ikke unormalt ) 650 ml ren ondskab - nej gas, de smager ok. Men med 3 af dem i sækken plus et par cola & thai whiskey, var man klar til at svinge træbenet til Thailands største strandfest!!

Taxa'erne kørte i pendulfart fra resortet til selve stranden, som lå 8-10 km væk. Det kostede 50 baht ( 8 Dkr ) at komme med taxa derhen pr. person og vi hoppede op på ladet ( igen, de elsker lad-taxa'er ) og kørte mod festen. Vi havde hørt mange rædsels-historier om store mængder narko i drinks, massetyverier, slagsmål massere af politi, de berømte Buckets ( dem kommer jeg til om lidt ) og 1000'vis af festglade backpackere, ikke just altid guds bedste børn :-) Nåh men vi ankom kl. ca. 0.00 fashionable late, har jeg hørt det hedder :-) Og sikke et syn der møder os, vi havde godt nok hørt om de berømte, eller nærmere berygtede Buckets, det er simpelthen en lille strandspand ( sådan en fra sandkassen til små-børn ) og de står på meterlange borde, klar til servering - indhold: 1/4 L alkohol, 1 red bull, 1 lille sodavand, is for resten - føj for en bankebæ......Maria og jeg delte een, og det blev også den eneste, da de var SÅ stærke, jeg blev temmelig fuld, og resten står lidt hen i det uvisse, men jeg husker det ca. sådan her: Vi fik malet vores kroppe med selvlysende maling, jeg valgte så i min brandert et 7-11 logo?!?!?!? Øhh der var 100'vis af drager og flotte ting, men jeg vælger så et kiosk-logo - flot?! Maria fik malet nogle tigerpoter og det så sjovt ud, hehe. Senere køber Maria 2 par selvlysende plastisk-briller, som vi gik rundt med. Nåh men timerne gik, og efter at have smagt andre folks Buckets, var jeg simpelthen blevet gryde-senge-klar ( lige som i DK, hurtigt fuld, hurtigt hjem, tror godt gutterne kan genkende smøren, hehe ) Nåh men klokken var da også gået hen og blevet 3.30, så helt dårligt var det vel ikke. Jeg havde så imod alles advarsler, taget vores lille kamera med, og taget en masse sjove film, samt billeder, der sker så det at imens jeg køber mig 2 kyllinge-sandwich til en late-nite-snack bliver vores kamera så stjålet, så det var jo lidt ærgeligt, eller vi tror ihvertfald at det var der skete, det kunne næsten ikke være andre steder! muligheden er at jeg har lagt det i taxa'en på vej hem, men det tror jeg ikke :-( SÅ ikke flere billeder på bloggen fra det lille kamera, det vil sige min straf er at jeg skal tage turist-billeder med mit store Canon - øv. Det er Maria der har sagt jeg skal- hun er ond :-)
Så næste morgen var der moralske og normale tømmermænd - føj, aldrig mere buckets eller thaiwhiskey ( skal nok tage noget med hjem i kan smage ) Maria var ikke helt tilfreds over min smiden væk, 2 kameraer på 14 dage, dårlig statestik. Nåh men vi lå og chillede det meste af dagen. Men vi vidste at vi skulle på politi-stationen for at anmelde tyveri, hvis vi skal have nogle forsikrings-penge. Så med tømmermænd i taxa hen til Thailands sureste politimand, vi fik en kvittering på anmeldelsen, og gik hele vejen hjem Øv - mega ØV.


Næste dag skulle vi tilbage til fastlandet, stedet hed Krabi, og vi havde ikke de store forventninger. Turen kostede ca. 1300 Baht, og tog det meste af dagen, men Krabi var underligt nok et meget dejligt sted. Vi kan godt mærke vi er kommet tættere på Danmark, der er massere af danskere, og i Krabi en del dansk/svenske restauranter? Vi spiste på en af dem, og det var lækker mad :-) Vi bestilte næsten med det samme en snorkling-tur og det kostede 450 Baht ( 75 Dkr ) pr. mand for en hel-dagstur med frokost, den pris kan man ikke klage over, også bliver man oven i købet bragt til og fra båden. Båden var en Thailansk longboat, her i området lever der nogle indianer-thai folk der er sea-gypsies, på dansk hav-sigøjnere. Ham der sejlede vores longboat, var sådan en fætter, meget mørk i huden og elskede havet. Vejret var utrolig flot, massere af skyer, og dejlig varmt. Selve snorklingen, var rent fis i forhold til Oz, der var ikke rigtig nogle koraller, og vandet var meget grumset, men vi så da fisk, og en lille nemo-fisk blev det da også til. Men bare hele turen, abe-fodring, samt frokost på en øde-ø og vandet, det var en lækker tur. Sidst på dagen, begyndte det at regne helt vildt og voldsomt, jge var ret bekymret for mit kamera, men det blev pakket ind i alt hvad vi havde at pakke ind i. Maria holdte kameraet ( tak skat ) imens jeg tog en dukkert i det vildeste regnvejr, fantastisk at bade i dejligt varmt vand, alt imens det bare regner helt vildt. Smukt syn.


Vi besøgte også et tempel på stranden, hvor de tilbeder tissemænd, så hele grotten var fyldt med træ-tissemænd :-) Det virkede lidt underligt, men det var faktisk ikke en religion, det var når fiskerne far stammen, tog ud på havet, så bedte de til frugtbarhed, inden han tog afsted. Fik et billede af en Thai, som sidder op af den største fallos - hehe.


Vi sejlede hjem, meget våde, og fik et iskoldt bad ( ingen varmt vand på resortet ) tog den gratis?!? taxa-service resortet havde til rådighed ind til selve byen Ao Nang, for at finde lidt at spise samt købe et par t-shirts. Det hele blev ordnet meget hurtigt, og vi tog hjem igen, fik en god nats søvn, og vågende tidligt, da vi ( idag ) skal til Phe Phe, som skulle være den flotteste ø i hele syd-thailand, så vi er spændte. Sidder lige pt. på båden og skriver på mac'en.


So long suckers......
No comments:
Post a Comment