Farvel Uluru, volvo-vrøvl, Alice Springs & videre til Townsville i QLD!

Ude ved stenen, da vi skulle til at videre østpå, blev volvoen pludselig underlig i gearkassen ( vi har jo fået de gear fixet før, læs evt, tidligere post - Mt. Gambier, hvis du er volvo motor nørd )den skiftede gear utroligt hurtigt og var bare underlig!!!!?

Vi checkede så om der overhovedet var noget "transmission fluid" på, tror det på dansk må være noget gearkasse-olie, det havde vi nemlig lært at checke, da den sidste gang var i stykker. Til vores store skræk finder vi så ud af at, den er helt tør - Øv, Dvs. den har brugt ca. 6 liter på 16000 km?!?, nåh men vi købte noget fluid og fyldte 2 liter på, også kørte den bare igen- juhuu.... eller hvad?

I Alice Springs, blev vi alle enige om at ville se lidt seværdigheder, så valget faldt på Alice Springs Desert Park. Parken var blevet anbefalet af nogle andre rejsende, Maria og jeg havde mødt, og den var ganske god!

Man fik en lille mp3 afspiller med tilhørende høre-bøffer på, og så kunne man høre alt muligt spændende info om livet i ødemarken og de dyr der bor der. Vi var også inde i parken til en slags foredrag, af Aboriginals om aboriginals, hvordan de overlever/overlevede i ødemarken, hvad de gjorde ved slangebid, traditioner, bush-føde osv. De varede i 2 timer, og det var lige i overkanten, for mig, da jeg lider af voksen-damp :-), direkte nedarvet fra min far ( sorry dad, men det passer altså ) jeg var flere gange ved at rejse mig, men den gik ikke, man skulle helst se det hele. Første halvdel var meget interessant, men så var der 45 min. om hvordan de undgår indavl blandt stammerne, og det var med store skemaer, og "lege" blandt publikum - nej tak!

Nåh men efter vi endelig slap væk derfra gik vi videre rundt i parken, og vi så også deres store "trækplaster" - Nocturnal house". Alle de dyr der er mest aktive om natten, og det var faktisk ganske spændende. Efter det så vi de altid tilstedeværende kænguruer, de er nu blevet lidt kedelige af se i fangeskab, da man ser en del af dem i det "vilde".

Ude ved stenen var der en dame der kom over med en kasse fyldt med alt muligt underlig mad.( hun skulle flyve hjem til Perth den næste dag ) Der var til vores store fryd ristede løg??!?!?! en lille uåbnet pose med de små sprøde sataner. Tankerne fløj straks hen på spegepølse-madder på frisk rugbrød, samt hotdogs - danish style. Vi besluttede så at Aussierne, med at deres BBQ kenskab, godt kunne lære lidt danske mad-vaner. Så der blev købt 12 fede røde "døller" og dem stegte farmand på BBQ'en, der blev lavet rå løg, og der var det hele undtagen, remoulade ( øv ) men aussierne, de elskede det. Ben var helt tosset med de stegte løg, så det var jo godt. Det blev selvfølgelig nydt en kold pilsner til disse "hottere" - Sådan! -

Ben skulle igen have sin Hyundai til service, da den brænder olie af til den store guldmedalje, så næste dag skulle vi lige vente lidt før vi kunne køre videre.

Vi fandt så ud af at volvoen igen, brugte gearkasse-saft, så der røg en liter mere på, og jeg kunne jo godt ligge 2 og 2 sammen, om at der måtte være et læk et sted! Men på med det, og afsted mod Tennant Creek.

I Tennant Creek, som er byen på Sturt Highway hvor vejen deler sig og går østpå igen, checkede jeg så igen hvor meget fluid der var på, og den var tom igen,helt tør, bogstaveligt talt, man kunne gnide målepinden i ansigtet uden at blive det mindste beskidt - øv- bøv!

Næste morgten stod vi tidligt op, og kørte hen til en mekaniker, som gerne ville kigge på bilen fra morgenstunden :-) han fik løftet den op, og kom ud med dommen til os i "venteværelset". Der var som vi lidt havde gættet selvfølgelig et hul på et rør, og han viste os hvor det var galt! Han kunne "svejse" det med det samme, og det ville ca. koste 55$ ( 250 Dkr ) fedt mand, tænkte vi med samme, men manden pointerede også at vores dæk var komplet nedslidte - Hehe, og det kunne jeg da godt lidt se, da der stak stål-tråd ud af 2 af dem, og der overhovedet ingen mønster var! Så hen til Bridgestone bagefter, 2 nye "sutter" til den nette sum af 210$, og mens vi var igang, fik dyret da også lige nye viskere. Vi kørte glade, men 265$ fattigere fra Tennant Creek. ( for de 55$ fyldte han også lige 5 liter trans-fluid på, det koster os normalt 10$ pr. liter, så vi følte virkelig vi fik noget for pengene)

Det vildt fede var at bilen efter dækskift, kører længere på literen, så det er jo godt!

Vi tog nogle lange seje træk, de næste par dage, sov en nat på en bushcamp, stadig sammen med Aussierne, de ville gerne til Townsville først, så det blev Maria og jeg også enige om kunne være en fed ide. Townsville har ca. 150.000 indbyggere, og ligger ud til vandet på østkysten. Så den sidste dag kørte vi lige 865 km, for at nå ud til kysten, og det var så dejligt at være tilbage i "civilisationen" igen, troede ikke jeg ville savne den, men efter outback i så mange måneder, er det fedt med en kiosk nede af gaden, strand, og signal på mobilen igen, ikke mindst benzinpriserne, som pludselig er SÅ meget billigere end i outbacken.

I morgen går turen op til Cairns, som er det længste nordpå vi kommer i Queensland, og der skal vi møde Ben's tante, som arbejder med turisme, dykning på revet, og andre spændende ting. Hun skal så forhåbentlig hjælpe os med at finde noget arbejde, også er planen, at vi skal på luftballontur samt rafting. Hvis vi bliver helt vilde i varmen måske faldskærm, men lad os nu se!

Planen er derefter at køre ned til Carlos i Brisbane ( nok de sidste 2000 km, vi kører i dette land- snøft ) og få solgt vores kære volvo. Derefter er det lidt "ferie" ved Carlos samt klargøring til Thailand.

ULURU

Turen ned til Alice, var med meget forventning om at skulle mødes med Ben og Bridie ved stenen. Vi stoppede i Kathrine for at uploade på bloggen, det blev også lige til en sandwich på Subway. Vi skyndte os at køre videre sydpå, da Kathrine ikke er noget særligt. Vi kørte ind på en bushcamp ca. 350 km længere sydpå for at sove der gratis til næste morgen. På campen var der gratis træ, til bål, og jeg fik da også hurtigt gang i et stort et af slagsen. Midt i mørket vil jeg lave mig ritual, og check for "bugs", og ganske rigtig lige over os under picnic-area-taget sidder der en stor klam edderkop, som jeg dræbte med et stykke brænde - Maria var allerede nervøs ved tanken om edderkopper på stedet, men jeg garanterede at der da ikke er 2 store edderkopper på et sted! 5 min efter finder jeg en næsten ligeså stor bandit siddende på bilen! Den døede også, derefter var det for meget for Maria, så vi gik i seng, og sov en ok nat.

Næste dag gik turen videre ned mod Alice Springs, og vi kørte ind forbi Devils Marbles, det er nogle kæmpesten, som har lagt der i en hel del år :-), det sjove var at jeg blev væk og troede jeg skulle overleve i bushen natten over. Jeg havde simpelthen ikke fattet hvor stort området var, så jeg gik bare og tog billeder, og pludselig anede jeg ikke hvor jeg var, det resulterede så i, at jeg måtte pifte og skrige - "maria" - "maria", hun fandt mig heldigvis hurtigt, men lidt noia var det da, i badesandaler i slangehøjt græs, udenfor stisystemet osv.

Vi havde aftalt at tage en bushcamp udenfor Alice, da det nok var billigere. Da vi ankom til bushcampen, var der igen ingen toiletter!, så vi valgte at køre ned til Alice og tage en caravan-park, få et bad osv.

Om aftenen fik vi en sms fra Aussierne om at de kunne være ved stenen søndag middag, så det var jo bare fedt. Vi sov en fin nat, og stod op, fik handlet lidt og kørte mod stenen, det var en lang og sej tur, mega kedelig ( vi så kun en død kamel, ingen levende, selvom der eftersigende skulle være 1,5 mill. vilde kameler i Oz! ). Til vores store overraskelse var der overskyet og ret koldt. Hjemmefra har vi af næsten alle fået at vide "der er bare mega varmt i Alice, og selvfølgelig koldt om natten" det med natten passer, men der var jo nærmest koldt i Alice om dagen!!

Anyway, Aussierne var kommet kunne vi se på deres telt, men det var ikke "hjemme", og man kunne ikke ringe dem op, så vi tænke de nok var ude ved stenen, da der ingen signal var ude ved selve stenen. Så jeg startede volvoen op igen, og betalte de 50$ for at komme ind i parken ( for 3 dages indgang ) og vi kørte ud mod stenen. Jeg må sige at jeg ikke havde høje tanker om stenen, men det har altså en slags dragende kraft på en, man har bare lyst til at kigge på den i evigheder! underligt. Nåh men efter at have kørt ca. 10 km, ser vi pludselig de 2 røvere i deres Hyundai med surfboard på taget! hehe 43 dage og 12000 km's senere mødes vi ved stenen!!! Awesome!!! det skulle fejres og klokken var blevet Goon o' clock ( goon er aboriginal for hovedpude, og papvin :-) så hjem og fejre at vi var blevet genforenet, og det gik ikke stille for sig!

Næste dag stod den på sightseeing, vi gik en 8 km lang hike-tur rundt om "the Olgas" som er en anden slags sten, de er "kun" 500 mill. år gamle! Turen rundt var ikke så hård, da der igen ikke var særlig varmt, men flot det var det sørme! Efter det kørte vi de 50 km tilbage til Ayers Rock, og gik en lile tur der, da vi ville hjem og have noget at spise og være klar til solnedgang på the rock! Jeg lavede en god gang curry med svinekød til hele banden og vi tog ug og så solnedgang.Jeg må sige at det var virkelig flot! vi tog en masse billeder og der var ca. 1000000 turister flest japanere selvfølgelig :-)

Vi gik tidligt i seng da vi ville op og se på denne sten igen til sol-opgang! så op kl 6.10 og afsted, men det var slet ikke så fedt som aftenen før, da der var alt for mange mennesker, så jeg tog ikke et eneste billede i protest ( man kunne ikke engang få hele stenen med uden at der kom folk med - add) så vi kørte tilbage, spiste morgenmad, pakkede sammen og kørte de 450 km tilbage til Alice, hvor vi så er nu. Ben skal have sin bil til service da den lugter af krudt når han starter den! hehe, så her bliver vi nok et par dage inden turen går over til Cairns ( vi følges alle ad )

I aftes var vi nede og fodre de sjældne "rock Wallabies" de var enormt søde, men jeg var den eneste de ikke rigtig gad at blive fodret af? Det må være fordi jeg ikke havde taget bad den dag eller lign. Efter det, fik jeg den geniale ide, at droppe den kedelige pasta til aftensmad, og istedet gå på pub og spise en stor svinekotelet! Nam nam, der var en gratis øl med. Den fik man når man checkede ind på campingpladsen - underligt.

Det var vist nok for nu!

Husk nu at checke nye billeder på emjay.dk

Darwin!

V i ankom til en meget varm og fugtig Darwin, fik fundet en campingplads ( med meget larm, lige ved siden af Stuart Highway, fyldt med Road Trains samt desværre også massere af lavtflyvende fly, da lufthavnen er meget tæt på, så det foregår med ørepropper om natten )

Darwin er meget multi-kulturel, pga byen er meget tæt på syd-asien, og det bærer den også præg af, massere af forsk. folkeslag over det hele.

Vi gik en tur op af strøget, men varmen var ulidelig, selvom vi kun har kørt de 300 km. fra Kakadu, er det virkelig blevet varmt, sådan at man virkelig skal huske at drikke ellers er det hovedpine, den er sikker. I byen er der igen mange aboriginals der præger by-billedet med bare tær og tydeligvis meget høje på stoffer eller meget fulde. Jeg syntes virkelig det er synd, jeg føler lidt vi "hvide" mennesker har ødelagt deres land, deres levevis, deres traditioner, samt stjålet deres land. Regeringen hernede giver mange af dem der over 40 år, en årlig check i hånden på 35.000$ som en slags "undskyld vi i sin tid, tog jeres land", samtidig med de får deres penge hver måned, af staten. Mange af dem ødsler desværre pengene på billig papvin og stoffer. Men efter vi har set dem i div. bybilleder i det meste af WA samt NT, er vi ikke sådan bange mere, det var vi lidt i starten, men nu er vi bare lidt på vagt overfor dem. Jeg fik da heldigvis også snakket med nogle del-vist normale aboriginals i Kununurra, og det var faktisk lidt af en oplevelse for mig personligt, endelig at snakke med de her folk, alle har en mening om, mange dårlig, få god.

Tilbage til Darwin, hehe, den er lidt som en hver anden storby, og det var også rart med en cheese-burger på Mcd efter et stykke tid i vildmarken, og alle butikkerne, men når det er sagt/gjort så er det videre i teksten.

Vi har fået bilen serviceret her i byen, det gik godt, 3 bælter der var "mugne" blev skiftet, ny olie samt oliefilter. Jeg havde så i min spæde visdom overfor biler ( Volvoen er faktisk den første bil jeg *"ejer" ) ikke lige set at det ene bagdæk var så slidt at der stak sådan nogle mærkelige stål-tråde ud, så vi fik også lige skiftet dækket, det hele stod i 135$ og der var ok!

Efter vi fik hentet bilen, stod den på tøjvask ( Maria ordnede det igen :-P ) og efter det kørte vi ned på et gratis museum ved Fannie bay ( det hedder det sgu?) som omhandler Northern Territory, og Darwin, deres hovedattraktion skulle være en 5,1 meter lang udstoppet krokodille, men der skal som som bekendt en del til at imponere det inkarnerede croc-wrestlere nu om dage, men stor var den da. Ganske godt museum faktisk, med massere af udstoppede dyr og info om div. cycloner osv.

Efter det en tur på museums cafe, der var så ( igen ) en min. på 15$ hvis man skulle betale med creditkort, så Maria bestilte 2 kæmpkager samt varm kakao og kaffe, pyyyh sikke en kage. Bagefter stod den på en lille walk på stranden, mega lækker strand, men ikke et øje da strandende i Darwin ikke er badevenlige pga. div. brændmænd der kan dræbe dig på 2-5 min ( vi så på museum at det er det dyr i verden der dræber hurtigst ) samt der er saltvands krokodiller, så nej tak ingen badning der.

I morgen går turen videre mod Alice Springs, der er ca. 1500 km ned. Vi skal selvfølgelig ned og se stenen, ikke at det tænder mig helt vildt, men ses det skal den da, derimod tænder det mig ret kraftigt at vi skal mødes med vores gode Aussie venner fra McKlare Vale - Ben & Bridie ( se tidl, post ang. McKlaren Vale, hvis du ikke er inkarneret Blog-læser - hallo mand - stram op ), så regner kraftig med der skal drikkes en farlig mængde øl når vi genforenes.

How are - yas?
Citat: Benjamin Stevenson


Farvel Dawin goddag til Lichtfield nationalpark, den ligger ca. 150 km sydvest for Darwin, og vi havde hørt meget godt om den. Fx. kunne man se næsten alle tingene i 2WD bil, og det er jo lige noget for os. Der skulle være massere af vand i vandfaldene og man skulle kunne se dem alle i almindelig bil! juhuu

Vi fik provianteret samt fyldt bilen op med Unleaded til 118,9 cents pr. liter, det var ok på disse kanter! og begav os stille og roligt ned mod nationalparken.

Der gik ikke mere end, en times tid så var vi ved det første vandfald, eller rettere sagt det var nogle pools, som man kunne bade i?!? og der var bare massere af turister, så vi besluttede os for at køre lidt videre ind i parken, da der skulle være andre steder man kunne bade. Ca. små 15 km længere inde var der et stort vandfald, og der sprang vi i det tilsyneladende krokodille-frie vand, det lækre afkølende ferskvand, var dejligt afkølende og efter en dukket på en 25 min, tid kørte vi videre ind i parken. Vi havde på forhånd aftalt at vi ville sove på en bushcamp, og det næste vandfald vi ankom til, svingede vi lige inden om camp-area først, det var et rigtig dejligt sted til 13$ i døgnet, for os begge, ingen strøm, ingen larmende køretøjer, bare den dejlige beroligende lyd af vandfaldet i bagrunden, så der besluttede vi at campe. Der måtte tændes bål, og det var lige noget for den tykke spejder, så efter en tur nede ved vandfaldet, som for øvrigt var lukket for svømning ( normalt er det hovedattraktionen i parken, så der ville normalt være 100 tykke turister der svømmede rundt i poolen under vandfaldet, men der var ingen ) da der var observeret både salt og ferskvandskrokodiller!! så der var faktisk hegn op nede ved bredden, så den ikke kunne lige i baghold og hapse en! hehe.

Nåh men vi havde købt bagekartofler og majskolber, så dem smed jeg på bålet med massere af hvidløg og krydderier. Efter 35 min var det klar og det smagte rigtig lækkert . En rigtig bush-tucker!

Efter maden tog jeg et koldt bad, det gør jeg nu hver dag, men her var der kune koldt vand! hehe, dejligt var det dog. Nu sidder vi og nyder den sidste kolde pilsner fra køleboksen, imorgen går turen videre mod Alice Springs, vi glæder os til mødet ved stenen med Aussierne.

Hej så længe....

Neeeej se ën lilla själdna fügel!
Citat: Fugle interesseret svensker - dø!

Fra Kununurra op til Kakadu.... med helikopter og volvo :-)

( lige hurtigt, en lille historie fra dagen før, da vi havde sidste dag på grapefrugtfarmen. Maria havde som vi andre plukket frugter hele dagen i heden, og vi havde da også kæmpet os vej igennem store edderkoppe-spind, men de var alle meget små og til sidst, var man lidt ligeglad om de kravlede på en. lige pludselig råber Maria bare " Uhhhhh adddd den var stor" og hopper i et kæmpe hop ned fra træet, og ganske rigtig da jeg går over og kigger sidder der en edderkop på størrelse med en mellemstor kaffe-underkop, med hård og det hele, føj, efter det var hun meget rystet, og sagde at hvis vi havde haft bilen med ud på farmen ( vi blev jo kørt i bus hver morgen ) ville hun havde kørt hjem nu! Jeg kunne nu ikke lige se mig selv køre nogen steder 3 timer før fyraften den sidste dag pga. en edderkop, så det blev ikke til noget, hehe, men klam den var den, det indrømmer jeg )

Vi forlod Kununurra lidt tømmermænds-ramte da vi var på lokal bar dagen før og høre lidt godt rock! Turen gik op mod Kakadu Nationalpark.

Vejen derop var voldsom flot, med store klipper og igen et helt anderledes landskab. Det havde jeg egentlig også forventet, siden vi nu var i NT, hele vejen rundt har landskabet på mirakuløs skiftet når vi har kørt over en grænse. Grænsen ind til NT var meget dårligt bevogtet ( der var ingen, søndag formiddag ) så de grape-frugter vi havde givet til en sød Aboriginal pige, kunne vi sådan set godt have beholdt, og "smuglet" ind i NT :-) men hun blev nu glad for dem.

Vi stoppede for natten på en bush-camp i ægte stil, med folk der lavede mad over bål og hyggede, vi valgte at sove uden oversejl på teltet, men det skulle vi ikke have gjort, massere af små fluer valfartede ind og kravlede overalt på vores svedige kroppe - add! samt næste morgen var alt mega fugtigt pga. duggen, wet-season er altså kun lige sluttet kan man godt mærke. Vi spiste en gang dåse-frugt-salat og kørte videre op mod Kakadu, næste stop for benzin samt en lille sandwich med bacon og æg, var i Kathrine, dejlig hyggelig by, med efter hvad vi har hørt flotte kajak-ture, men til vores store skræk sagde damen i info-centret at der stadig var meget oversvømmelse både i Kathrine samt i Kakadu!!!! så mange, ja næsten alle ture er aflyst - Mega nederen. Vi kørte lidt slukørede mod national-parken alligevel, og fandt da også ud af, at alt næsten stadig er lukket pga. "flooding". Faktisk er der kun "scenic flight" samt en båd-tur der var åbne for turister.

Vi valgte båd-turen, også lidt for at se nogle Crocs i det vilde, det kostede 55$ og skulle vare 2 timer, fra kl. 16.30-18.30, og det var da pengene værd, først fandt vi ud af at mange af dem der havde taget turen, var uhyggeligt meget interesseret i fugle, og det er da også meget cool til en vis grad, men når der så var en mega irreterende svensker med der, hele tiden skulle spotte små fugle der var helt enormt kedelige at kigge på, altså hvem gider at stå i 10 min og kigge på en eller anden lappedykker der sidder i den rede, man ville da se nogle seje dyr såsom Ørne og Crocs!!! Vi sejlede videre og havde da heldivis også massere af tid, fik set hav-ørne. krokodiller, samt alle disse fugle :-) alt i alt en ok tur.

Efter turen på floden, gik vi over i bistroen, og ville have noget at spise, Maria har haft det lidt skidt med lammekød hernede, det har jeg egentlig også da de kommer det i alt, køber man fx. grill-bøffer, er der bare altid lam og alt muligt andet i bøfferne addd. Men vi så menuen og der var ikke så hulens meget at vælge imellem, men vi var modige, så jeg valgte en grillet Barramundi ( lokal fisk fra the Wetlands :-) og Maria var super modig og bestilte "brasseret lammeskank" med sweetpotato-mash, og hold da helt op, det var bare super lækkert, kødet faldt bogstaveligt talt af benet, det smagte bare dejligt, fisken var også god, men ikke helt optimal.

I dag, kørte vi ud og så nogle hulemalerier, og gik et par walks op til nogle "scenic lookouts", men der var massere af træer, samt ret diset, så vi syntes ikke særlig godt om det. Problemet for os her i Kakadu Nationalpark, som jo er blevet anbefalet af forældre og gode venner hjemmefra, er at alt er lukket, pga oversvømmelse, alle de gode ting er bare stadig i ufremkommelig zone. Damen på rangerstatioenen sagde at det eneste der faktisk er åbent, og værd at lave var sejlads på floden, samt et "scenic flight" med enten helikopter eller fly! Now we are talkin, jeg havde godt set disse turist-flyveture rundt omkring i 'Oz, men vi har aldrig taget en, da det er ret dyrt.

Jeg blev selvfølgelig forelsket i en tur med helikopter, da det kunne være undskyld mig PISSE fedt at se Kakadu fra luften i en lille 4-personers helikopter med dørene åbne!! det var dobbelt så dyrt som med fly, men altså hvor mange gode billeder kan man tage igennem en fly-rude!! ingen! så efter en del overtalelse af Frøken Eriksen, blev det helikopter-tur - 20 min til 900 Dkr, billigt ikk? pr. mand!!!!

Vi fik booket turen og kørte ud til lufthavnen. Det viste sig at vi var de eneste, der skulle med, så bare os 2 samt pilot i en lille chopper til omkring de 2 mill. Dkr! Vi lettede og Holy S**T det var da bare det fedeste jeg har prøvet. For det første at se parken fra luften, det var helt perfekt, men også bare at sidde og tage billeder ud i fri luft med 160 Km/t, ca. 50-100 meter over jorden, det var simpelthen bare så fedt. Han fløj ned igennem en dal og pludselig var der var det smukkeste vandfald "Magela Falls" det var spektakulært!!! vi fløj stille og roligt tilbage, og til sidst viste det sig at vi havde fået 30 min, istedet for 20 min!, og det kostede normalt mere, men fedt det var det altså, Maria var helt oppe at ringe.... Adrenalinen kørte i vores kroppe og vi snakkede i munden på hinanden tilbage til camping-pladsen, og hoppede med det samme i poolen, for at køle af - - -Awesome!

Maria siger at jeg skal skrive at vi så en dingo luske rundt på campingpladsen, så det vil jeg da lige have med. Pointen er at vi faktisk ikke har set disse vilde hunde siden Fraser Island, så det er jo lidt skægt :-) hehe.

Om natten hørte vi så vilde hunde hyle i det fjerne.... spændende...

lige et par billeder fra den snorkeltur, har lige modtaget dem fra guiden på mail, fedt!