Wednesday, April 18, 2007




Fra Kununurra op til Kakadu.... med helikopter og volvo :-)

( lige hurtigt, en lille historie fra dagen før, da vi havde sidste dag på grapefrugtfarmen. Maria havde som vi andre plukket frugter hele dagen i heden, og vi havde da også kæmpet os vej igennem store edderkoppe-spind, men de var alle meget små og til sidst, var man lidt ligeglad om de kravlede på en. lige pludselig råber Maria bare " Uhhhhh adddd den var stor" og hopper i et kæmpe hop ned fra træet, og ganske rigtig da jeg går over og kigger sidder der en edderkop på størrelse med en mellemstor kaffe-underkop, med hård og det hele, føj, efter det var hun meget rystet, og sagde at hvis vi havde haft bilen med ud på farmen ( vi blev jo kørt i bus hver morgen ) ville hun havde kørt hjem nu! Jeg kunne nu ikke lige se mig selv køre nogen steder 3 timer før fyraften den sidste dag pga. en edderkop, så det blev ikke til noget, hehe, men klam den var den, det indrømmer jeg )

Vi forlod Kununurra lidt tømmermænds-ramte da vi var på lokal bar dagen før og høre lidt godt rock! Turen gik op mod Kakadu Nationalpark.

Vejen derop var voldsom flot, med store klipper og igen et helt anderledes landskab. Det havde jeg egentlig også forventet, siden vi nu var i NT, hele vejen rundt har landskabet på mirakuløs skiftet når vi har kørt over en grænse. Grænsen ind til NT var meget dårligt bevogtet ( der var ingen, søndag formiddag ) så de grape-frugter vi havde givet til en sød Aboriginal pige, kunne vi sådan set godt have beholdt, og "smuglet" ind i NT :-) men hun blev nu glad for dem.

Vi stoppede for natten på en bush-camp i ægte stil, med folk der lavede mad over bål og hyggede, vi valgte at sove uden oversejl på teltet, men det skulle vi ikke have gjort, massere af små fluer valfartede ind og kravlede overalt på vores svedige kroppe - add! samt næste morgen var alt mega fugtigt pga. duggen, wet-season er altså kun lige sluttet kan man godt mærke. Vi spiste en gang dåse-frugt-salat og kørte videre op mod Kakadu, næste stop for benzin samt en lille sandwich med bacon og æg, var i Kathrine, dejlig hyggelig by, med efter hvad vi har hørt flotte kajak-ture, men til vores store skræk sagde damen i info-centret at der stadig var meget oversvømmelse både i Kathrine samt i Kakadu!!!! så mange, ja næsten alle ture er aflyst - Mega nederen. Vi kørte lidt slukørede mod national-parken alligevel, og fandt da også ud af, at alt næsten stadig er lukket pga. "flooding". Faktisk er der kun "scenic flight" samt en båd-tur der var åbne for turister.

Vi valgte båd-turen, også lidt for at se nogle Crocs i det vilde, det kostede 55$ og skulle vare 2 timer, fra kl. 16.30-18.30, og det var da pengene værd, først fandt vi ud af at mange af dem der havde taget turen, var uhyggeligt meget interesseret i fugle, og det er da også meget cool til en vis grad, men når der så var en mega irreterende svensker med der, hele tiden skulle spotte små fugle der var helt enormt kedelige at kigge på, altså hvem gider at stå i 10 min og kigge på en eller anden lappedykker der sidder i den rede, man ville da se nogle seje dyr såsom Ørne og Crocs!!! Vi sejlede videre og havde da heldivis også massere af tid, fik set hav-ørne. krokodiller, samt alle disse fugle :-) alt i alt en ok tur.

Efter turen på floden, gik vi over i bistroen, og ville have noget at spise, Maria har haft det lidt skidt med lammekød hernede, det har jeg egentlig også da de kommer det i alt, køber man fx. grill-bøffer, er der bare altid lam og alt muligt andet i bøfferne addd. Men vi så menuen og der var ikke så hulens meget at vælge imellem, men vi var modige, så jeg valgte en grillet Barramundi ( lokal fisk fra the Wetlands :-) og Maria var super modig og bestilte "brasseret lammeskank" med sweetpotato-mash, og hold da helt op, det var bare super lækkert, kødet faldt bogstaveligt talt af benet, det smagte bare dejligt, fisken var også god, men ikke helt optimal.

I dag, kørte vi ud og så nogle hulemalerier, og gik et par walks op til nogle "scenic lookouts", men der var massere af træer, samt ret diset, så vi syntes ikke særlig godt om det. Problemet for os her i Kakadu Nationalpark, som jo er blevet anbefalet af forældre og gode venner hjemmefra, er at alt er lukket, pga oversvømmelse, alle de gode ting er bare stadig i ufremkommelig zone. Damen på rangerstatioenen sagde at det eneste der faktisk er åbent, og værd at lave var sejlads på floden, samt et "scenic flight" med enten helikopter eller fly! Now we are talkin, jeg havde godt set disse turist-flyveture rundt omkring i 'Oz, men vi har aldrig taget en, da det er ret dyrt.

Jeg blev selvfølgelig forelsket i en tur med helikopter, da det kunne være undskyld mig PISSE fedt at se Kakadu fra luften i en lille 4-personers helikopter med dørene åbne!! det var dobbelt så dyrt som med fly, men altså hvor mange gode billeder kan man tage igennem en fly-rude!! ingen! så efter en del overtalelse af Frøken Eriksen, blev det helikopter-tur - 20 min til 900 Dkr, billigt ikk? pr. mand!!!!

Vi fik booket turen og kørte ud til lufthavnen. Det viste sig at vi var de eneste, der skulle med, så bare os 2 samt pilot i en lille chopper til omkring de 2 mill. Dkr! Vi lettede og Holy S**T det var da bare det fedeste jeg har prøvet. For det første at se parken fra luften, det var helt perfekt, men også bare at sidde og tage billeder ud i fri luft med 160 Km/t, ca. 50-100 meter over jorden, det var simpelthen bare så fedt. Han fløj ned igennem en dal og pludselig var der var det smukkeste vandfald "Magela Falls" det var spektakulært!!! vi fløj stille og roligt tilbage, og til sidst viste det sig at vi havde fået 30 min, istedet for 20 min!, og det kostede normalt mere, men fedt det var det altså, Maria var helt oppe at ringe.... Adrenalinen kørte i vores kroppe og vi snakkede i munden på hinanden tilbage til camping-pladsen, og hoppede med det samme i poolen, for at køle af - - -Awesome!

Maria siger at jeg skal skrive at vi så en dingo luske rundt på campingpladsen, så det vil jeg da lige have med. Pointen er at vi faktisk ikke har set disse vilde hunde siden Fraser Island, så det er jo lidt skægt :-) hehe.

Om natten hørte vi så vilde hunde hyle i det fjerne.... spændende...

lige et par billeder fra den snorkeltur, har lige modtaget dem fra guiden på mail, fedt!

1 comment:

Anonymous said...

Hej i to AU-Freaks !
Endnu en gang gode billeder af jer to fra jeres superrejse i AU ! I forstår rigtig at dele oplevelser og arbejde i lige dele. Kanon at se jer i vandet sammen med en haj som dog ikke så sulten ud. Turen fra Kunnura via Victoria Highway kan vi godt huske den var rigtig flot hvilket også fremgår af jeres oplevelser. Skønt at høre i er kommet til Darwin som bestemt er en hyggelig by hvor alt foregår stille og roligt der har de slet ikke travlt. vi boede på campingpladsen http://www.shadyglen.com.au/ som var en rigtig plads for AU-rejsende i alle afskygninger en del originaler var der dengang og der passede vi fint ind. Hyggelige var de at snakke med og vi fik en masse oplysninger som vi kunne bruge senere. Synd at Kakadue er lukket, men godt for jer i tog sejlturen og ikke mindst flyveturen ser fedt ud med de billeder er lidt misundelig nu igen.
Nå skal tilbage til Work igen (vi er jo nogle der ikke bare rejser rundt for sjov suk ! Ha det rigtigt godt begge to og pas på jer selv og hinanden fortsat

kh fra Jan/DAD