Siden vi forlod Broome har vi kørt de ca. 1000 km nordpå, og er nu landet i Kununurra, det er en outbackby ca. 35 km. fra grænsen over til Northern Territory, som fremover vil blive kaldt NT. I NT bor der næsten 200.000 mennesker, og "hovedstaden er Darwin, mere om det senere.

På vej herop stoppede vi for natten i Fitzroy Crossing, som er en by med mange aboriginals, det så vi også da jeg kun så 2 hvide mennesker på gaden i den tid vi var der. Jeg havde på forhånd fået at vide af en irer at man vil blive røvet, hvis man sov på en af de campingpladser der var i byen, meeeen jeg tænkte det kan da ikke passe! ifølge hende skulle man sove på en campingplads udenfor byen, den var bedre. Vi kiggede så på dem i byen, og puha de så sørme skumle ud....

"Hovedattraktionen" var nationalparken Gerkie Gorge, som lige var åbnet, det var også nemt at mærke da dele af vejen derop, samt selve parken var lettere oversvømmet / Mudret. Vi syntes ikke den var noget særligt, havde håbet på at se nogle diller i det vilde, ( det er jo ikke fordi vi mangler at se dem i fangeskab :-), men nej, et par Aboriginals der sad og fiskede var vist det hele.

Vi kørte ud på den campingplads udenfor byen, og den var faktisk mega lækker, enormt stor med dejligt camp-kitchen. Vi fik en dejlig bøf-sandwich til aftensmad, og gik i seng, med dejlig kølig temperatur, uden oversejl, så vi kunne se stjernerne - Dejligt.

Så gik turen til Kununurra, checken fra Malcom skulle hæves, og tidsplanen var lidt stram der der var ca. 735 km. derop, og vi skulle gerne være der inden kl. 16, da banken ellers ville lukke, så det var bare fuld fart på volven ( som for øvrigt havde fået noget forkert "leaded" benzin på, men kun et par liter, inden jeg opdagede det ) Maria kørte halvdelen af turen, og der var da også lidt vand på vejen der skulle forceres i ægte 4WD style, nej det er gas, men der var nu lidt vand.

Vi ankom til byen kl. 15.50, så Maria nåede lige at hæve de knap 600$, så vi kunne få mad og benzin, samt overnatning. Vi havde godt nok hørt at der var massere af jobs i byen, meeeen med pengene fra checken i hånden, samt dovenskaben som min bedste ven, var det ikke arbejde der trak mest. Vi blev enige om at arbejdet, skulle komme serveret til os, ellers ville vi ikke tage det.

Efter en del frem og tilbage om hvilken caravanpark vi skulle på blev vi enige om Town Caravan Park, til hele 26$ i døgnet, ret dyrt syntes vi. Efter at have været der ca. 15-20 min. snakker jeg med et par knægte, der siger de arbejder på en Grapefrugt-farm til 16.30$ i timen, og vi bare kan møde op imorgen kl. 5.20, så er der gratis bus til plantagen - Arrhhh hvad mand!, nåh men vi fandt igen arbejdstøjet frem, fik lavet madpakkerne, og gik tidligt i seng.

Vi har nu arbejdet der i 2 dage, og arbejdet er sådan set godt nok, bare urimeligt kedeligt, så en dag mere i morgen, og så videre mod kakadu-nationalpark, som vi har glædet os meget til. Vi tager Darwin derefter.

Frugterne er "pink grapefruit" og det er helt fantastiske, jeg er jo som bekendt ikke så meget til frugt, mest til bananer, samt, ja gæt - Grapefrugt. De smager simepelthen himmelsk, der bliver da også ædt en 7-10 styks om dagen, håber ikke det giver maveonde :-)

Sidst men ikke mindst er vore arme revet itu, da grape-træerne har torne, ganske forfærdeligt. Hov idag åd jeg en myre, havde fået at vide af en gammel aboriginal at man kunne spise dem, de skulle smage lidt som lemon, og dum turist som man er skal man da lige prøve. Myrene er grønne, og det bider og det skal siges at de ikke smager af lemon, men bittert, nærmest surt :-)

Det var vidst det hele.