
ULURU
Turen ned til Alice, var med meget forventning om at skulle mødes med Ben og Bridie ved stenen. Vi stoppede i Kathrine for at uploade på bloggen, det blev også lige til en sandwich på Subway. Vi skyndte os at køre videre sydpå, da Kathrine ikke er noget særligt. Vi kørte ind på en bushcamp ca. 350 km længere sydpå for at sove der gratis til næste morgen. På campen var der gratis træ, til bål, og jeg fik da også hurtigt gang i et stort et af slagsen. Midt i mørket vil jeg lave mig ritual, og check for "bugs", og ganske rigtig lige over os under picnic-area-taget sidder der en stor klam edderkop, som jeg dræbte med et stykke brænde - Maria var allerede nervøs ved tanken om edderkopper på stedet, men jeg garanterede at der da ikke er 2 store edderkopper på et sted! 5 min efter finder jeg en næsten ligeså stor bandit siddende på bilen! Den døede også, derefter var det for meget for Maria, så vi gik i seng, og sov en ok nat.

Næste dag gik turen videre ned mod Alice Springs, og vi kørte ind forbi Devils Marbles, det er nogle kæmpesten, som har lagt der i en hel del år :-), det sjove var at jeg blev væk og troede jeg skulle overleve i bushen natten over. Jeg havde simpelthen ikke fattet hvor stort området var, så jeg gik bare og tog billeder, og pludselig anede jeg ikke hvor jeg var, det resulterede så i, at jeg måtte pifte og skrige - "maria" - "maria", hun fandt mig heldigvis hurtigt, men lidt noia var det da, i badesandaler i slangehøjt græs, udenfor stisystemet osv.


Vi havde aftalt at tage en bushcamp udenfor Alice, da det nok var billigere. Da vi ankom til bushcampen, var der igen ingen toiletter!, så vi valgte at køre ned til Alice og tage en caravan-park, få et bad osv.
Om aftenen fik vi en sms fra Aussierne om at de kunne være ved stenen søndag middag, så det var jo bare fedt. Vi sov en fin nat, og stod op, fik handlet lidt og kørte mod stenen, det var en lang og sej tur, mega kedelig ( vi så kun en død kamel, ingen levende, selvom der eftersigende skulle være 1,5 mill. vilde kameler i Oz! ). Til vores store overraskelse var der overskyet og ret koldt. Hjemmefra har vi af næsten alle fået at vide "der er bare mega varmt i Alice, og selvfølgelig koldt om natten" det med natten passer, men der var jo nærmest koldt i Alice om dagen!!

Anyway, Aussierne var kommet kunne vi se på deres telt, men det var ikke "hjemme", og man kunne ikke ringe dem op, så vi tænke de nok var ude ved stenen, da der ingen signal var ude ved selve stenen. Så jeg startede volvoen op igen, og betalte de 50$ for at komme ind i parken ( for 3 dages indgang ) og vi kørte ud mod stenen. Jeg må sige at jeg ikke havde høje tanker om stenen, men det har altså en slags dragende kraft på en, man har bare lyst til at kigge på den i evigheder! underligt. Nåh men efter at have kørt ca. 10 km, ser vi pludselig de 2 røvere i deres Hyundai med surfboard på taget! hehe 43 dage og 12000 km's senere mødes vi ved stenen!!! Awesome!!! det skulle fejres og klokken var blevet Goon o' clock ( goon er aboriginal for hovedpude, og papvin :-) så hjem og fejre at vi var blevet genforenet, og det gik ikke stille for sig!

Næste dag stod den på sightseeing, vi gik en 8 km lang hike-tur rundt om "the Olgas" som er en anden slags sten, de er "kun" 500 mill. år gamle! Turen rundt var ikke så hård, da der igen ikke var særlig varmt, men flot det var det sørme! Efter det kørte vi de 50 km tilbage til Ayers Rock, og gik en lile tur der, da vi ville hjem og have noget at spise og være klar til solnedgang på the rock! Jeg lavede en god gang curry med svinekød til hele banden og vi tog ug og så solnedgang.Jeg må sige at det var virkelig flot! vi tog en masse billeder og der var ca. 1000000 turister flest japanere selvfølgelig :-)

Vi gik tidligt i seng da vi ville op og se på denne sten igen til sol-opgang! så op kl 6.10 og afsted, men det var slet ikke så fedt som aftenen før, da der var alt for mange mennesker, så jeg tog ikke et eneste billede i protest ( man kunne ikke engang få hele stenen med uden at der kom folk med - add) så vi kørte tilbage, spiste morgenmad, pakkede sammen og kørte de 450 km tilbage til Alice, hvor vi så er nu. Ben skal have sin bil til service da den lugter af krudt når han starter den! hehe, så her bliver vi nok et par dage inden turen går over til Cairns ( vi følges alle ad )
I aftes var vi nede og fodre de sjældne "rock Wallabies" de var enormt søde, men jeg var den eneste de ikke rigtig gad at blive fodret af? Det må være fordi jeg ikke havde taget bad den dag eller lign. Efter det, fik jeg den geniale ide, at droppe den kedelige pasta til aftensmad, og istedet gå på pub og spise en stor svinekotelet! Nam nam, der var en gratis øl med. Den fik man når man checkede ind på campingpladsen - underligt.
Det var vist nok for nu!
Husk nu at checke nye billeder på emjay.dk
1 comment:
Hejsa igen,
Ja den sten er underlig man kan godt forstå at Aboriginals de betragter den som deres helligdom. Den er mystisk at kigge på.
Ser ud til at i stadigvæk har en god tur trods edderkopper og andre farlige dyr. Glæder os meget at i klarer det fint og stadigvæk trives sammen det er vigtigt. Historien og minderne bagefter er dobbelt så gode når man har nogen at dele dem sammen med.
Her er det vildt forår nu jeg målte 26 grader den anden dag imedens jeg kørte hjem fra Esbjerg. Weekenden står i opsætning af hegn's tegn ville hellere trille en tur på 2 hjul ud i det grønne i stedet, men det går nok ikke !
hyg jer
kh
DAD/Jan
Post a Comment